Virksomheder med udviklingspotentiale kan hente hjælp - også kontanter

SKAGEN: Har din virksomhed et udviklingsprojekt med vækstpotentiale?

Så er det garanteret en god ide, at sætte kryds i kalenderne 25. april-

For her vil Johan-Ulrik Lervang, der er specialkonsulent i Innovationsfonden, fortælle om programmerne Innobooster og Landdistriksvækstpiloten.

Bag arrangementet står Erhvervshus Nord og mødet holdes fra 8.15 til 9.00 i Kattegatsiloen.

Her kan man også høre erfaringer fra en lokal virksomhed, der har samarbejdet med Innovationsfonden.

Innovationsfonden er etableret af Uddannelses- og forskningsministeren for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele landet, hvor risikoprofilen er høj.

Innovationsfondens investering kræver hverken, at de får ejerandele eller penge retur – men de kræver, at dit projekt har nyhedsværdi, forretningsmæssigt potentiale, og at der foreligger en gennemarbejdet projektplan.

Og så har man faktisk mulighed for at få op til 5 millioner fra Innoboster eller op mod 300.000 kroner til at ansætte en kandidat i Landdistriksvækstpilot.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...