Så er du måske en af de otte, der dyster om at lave en Lyset over Skagen-kage til forårsmessen

FREDERIKSHAVN: På forårsmessen i Arena Nord bliver ”byens bedste hjemmebager” kåret.

Alle kan tilmelde sig konkurrencen – og ud af de tilmeldte bliver der udvalgt otte deltagere.

De skal så præsentere deres bagværk søndag 3. marts mellem 11 og 12, hvor det bliver bedømt at en professionel dommerkomité samt af 30 udvalgte messegæster.

Konkurrencen holdes i cafeområdet i Arena Nord.

Her vil der blive opstillet borde og bordnumre til de otte deltagere.

Temaet for dysten er Lyset over Skagen, så det er bare om at lade sig inspirere af kommunens nordligste punkt, historien, menneskene og lyset.

De otte deltagere medbringer deres færdigbagte kage, som skal være stor nok til, at der kan udskæres 35 smagsprøver

Den professionelle dommerkomite bedømmer kagerne fra kl. 11.00 til 11.30, mens de udvalgte publikummer bedømmer kagerne fra kl. 11.15 til 11.45

Vinderne af de to afstemninger annonceres kl. 11.55.

Der er præmier til de to vindere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...