Bangsbo Fort åbner sig under European Bunker Day

FREDERIKSHAVN: Under 2. Verdenskrig lod Hitler Atlantvolden opføre fra Norge i nord til Frankrig i syd.

Denne forsvarsvold skulle beskytte de tyske tropper mod invasion fra de allierede.

I dag står de grå betonbunkere tilbage.

I år er det 75-året for D-dag og derfor bliver bunkere og invasionen markeret onsdag 5. og torsdag 6. juni med arrangementer langs den europæiske kyst – således også i Nordjylland, med fem arrangementer blandt andet i Frederikshavn,

Her bydes der 6. juni på en gratis guidet tur på Bangsbo Fort kl. 13.

I de syv lande, hvor der findes spor i landskabet fra Hitlers forsvarsværk, blev der sidste år lavet et fælles europæisk projekt omhandlende bunkerne.

Det er i forlængelse af det, man nu forløser projektet European Bunker Day.

Ligesom sidste år bliver der arrangeret European Bunker Day i Norge, Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Kanaløerne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...