KOMMUNEN:

Det er en anderledes Drachmann-aften, man kan opleve onsdag 22. juli kl. 20 i Bamsemuseets café på Oddevej ved Mindestøtten.

Det specielle ved denne aften er, at Drachmann-Kvartetten, Drachmann-klubben og Bamsemuseets café er gået sammen om en litterær café-aften, hvor aftenens entréindtægt går ubeskåret til kræftsyge børn, som er et formål, cafeens indehaver, Jonna Thygesen, som bekendt går meget ind for.

De medvirkende ved aftenen er udover Drachmann-Kvartetten bestående af ægteparrene Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard samt Birgit og Poul Bernth også forfatteren Jens Chr. Grøndahl, som vil læse af op et essay, han har skrevet om Skagen under besættelsen.

Aftenens tema er kort og godt ”Skagen”, og som det er tilfældet ved sommerens aftener i cafeen, vil også denne aften bestå af en afdeling med Drachmann-tekster og en med tekster af andre digtere, der har skrevet digte og sange med relation til Skagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...