Vikingeskibet skal genbygges af udsatte unge - men der skal penge til

FREDERIKSHAVN: En replica af Ellingåskibet. Henrik Buchholt har en idé, der nu skal omsættes til virkelighed.

Tanken er at udsatte unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet, skal bygge vikingeskibet.

Det skal selvfølgelig ske sammen med en erfaren bådebygger, og som et konkret projekt, der løfter udsatte unge tilbage på sporet.

Vikingeskibet er fra 1163, og står på Bangsbomuseet og når replica’en er klar, så skal det ny Ellingåskib fungere som en sejlende ambassadør for Frederikshavn Kommune lastet med lokalt producerede råvare.

Budgettet er på 750.000 kroner, og de første 190.000 kroner er i hus.

Ønsker man at støtte projektet, kan man købe vikingekriger-skjold til 20.000 kroner.

De giver ret til at kalde sig "Elling-åskibsviking", en sejltur med Ellingåskibet og et skjold med eget logo.

Vikingekriger skjold, 20.000 kroner:

Viking guld sponsorat, 5.000 kroner:

Med donationen følger den absolutte ret til at kalde sig Ellingåskibsviking og en sejltur til Skagen med Ellingåskibet, inklusiv mad og drikke i kunstneriske.

Viking sølv sponsorat, 2.500 kroner:

Med donationen følger den absolutte ret til at kalde sig Ellingåskibsviking og en sejltur med Ellingåskibet, inklusiv mad og drikke.

Viking bronze sponsorat, 1.000 kroner:

Med donationen følger den absolutte ret til at kalde sig Ellingåskibsviking og en sejltur med Ellingåskibet.

Under ideudviklingen af projektet har René Kærskov og Henrik Buchholtz haft et rigtig godt samarbejde med Jan Hammer fra Kystmuseet Bangsbo om tegninger, foto, detaljer og andre historiske ting, der gør det muligt at bygge en kopi af Ellingåskibet i skala 1:1.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...