Med forslaget om DNA-registrering af nyfødte, som eleverne fra Privatskolen i Frederikshavn har udarbejdet, er de med til at sætte dagsordenen for ungdomsparlamentsdagen på Christiansborg.

Mandag 27. januar, deltager de 3 elever i Folketingets ungdomsparlamentsdag, hvor de skal forsøge at overbevise elever fra resten af landet om, at netop deres forslag skal vedtages i Folketingssalen. Eleverne får også mulighed for at stille spørgsmål til nogle af regeringens ministre i Ungdomsparlamentets spørgetid kl. 12.30-13.30.

I Ungdomsparlamentet skal eleverne arbejde med deres forslag næsten helt samme på måde, som det normalt foregår i Folketinget, når nye love skal vedtages.

Som afslutning på dagen bliver de forslag, eleverne stemmer igennem i Folketingssalen overrakt til en repræsentant for regeringen, som Ungdomsparlamentets bud på, hvad eleverne ville ændre i samfundet, hvis det altså var dem, der bestemte.

Folketinget afholder Ungdomsparlamentet hvert andet år, hvor 179 elever fra 8.- og 9.-klasser over hele landet indtager Christiansborg for at gå i dialog med politikere, ministre og hinanden og debattere de forslag, de selv har skrevet.

Dagen i Folketinget

Eleverne skal arbejde i udvalg, debattere og stemme om deres egne forslag i Folketingssalen. Udvalgsmøderne ledes af folketingsmedlemmer, og eleverne stiller spørgsmål til ministre i spørgetiden Folketinget har afholdt Ungdomsparlament hvert andet år siden 1999. Det er et undervisningsforløb for alle 8.- og 9.-klasser i rigsfællesskabet, hvor eleverne udarbejder deres egne lovforslag på skolerne og sender dem ind til Folketinget. Folketinget udvælger 60 forslag, som 179 elever står bag, der inviteres til at deltage i ungdomsparlamentsdagen på Christiansborg.

I midten af januar stemte ungdomsparlamentarikerne i grupper på Facebook om, hvilke 36 forslag de vil arbejde videre med i Folketinget.

Ungdomsparlamentet skal give eleverne en bedre forståelse for demokratiets spilleregler og for, hvordan lovgivningsarbejdet i Folketinget fungerer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...