Bygningen på havnens vestmole skal kunne klare storm, saltvand og solskin. Den er skabt ud fra funktioner, men er ikke funktionalistisk

Denne gang har ugeavisens arkitekturteam en gæsteskribent: Arkitekt og ingeniør Jôrg Kerchlango er fra Østrig og har fra 2005 boet på Østerbyvej i Skagen.

Jörg Kerchlango skriver om Elektromarine på Skagen Havn:

Man kan sige, at hver tid har sin stil eller ”isme”, eller at en stil eller ”isme” kan være fremherskende, men den ledsages dog altid af andre, minder dominante retninger i arkitektur eller billedkunst.

I dag er det vel formalismen der fremhersker. Flotte former uden nævneværdigt indhold eller konstruktivt udsagn.

Kortvarige modefænomener.

Funktionalismen

Adolf Loos (1870-1933) var en fremtrædende arkitekt og samfundsdebattør i Wien og grundlagde gennem sine manifester og sin omfattende byggeaktivitet omkring 1900 det, der senere blev kendt under ”den internationale stil” eller funktionalismen.

Mest kendt gennem Bauhaus i Tyskland, som sidste år fejrede 100 års jubilæum. En stil, som fornægter ornamentet og tager udgangspunkt i bygningers funktioner.

Facaderne er skrabet rene for unødig og fordyrende ornamentik.

Det nødvendige

Arkitekturen reduceres til det nødvendige og funktionelle og æstetiske. Arkitektonisk kvalitet opnås ved at placere funktionerne rigtig i forhold til hinanden, i forhold til verdenshjørnerne og det omkringliggende, det være sig bygninger eller natur.

Der arbejdes i høj grad med lys og proportionering af rum. Stilen blev også kaldt ”modernisme” og har holdt sig til i dag. Den absolutte modsætning er ”formalismen”, som præger nutidens arkitekturscene. Formen følger ikke længere funktionen, men er selvtilstrækkeligt og udtryk for ”se mig”-kulturen.

Elektromarine på Vestmolen i Skagen er ikke en funktionalistisk bygning, men den er et resultat af hensyntagen til funktionen, altså indholdet og placeringen, altså kontekst eller sammenhæng.

Ekstremt sted

Placeret klimatisk på et af de mest ekstreme steder i kongeriget betyder det, at bygningen skal kunne modstå storm, saltvand og ekstrem sol og samtidig fungere som arbejdsplads med produktion og administration i det daglige med Danmarks flotteste udsigt og rigeligt med naturlig belysning uden solgener.

Inspirationen til Elektromarines bygningsform på den yderste kant af Vestmolen i Skagen er hentet fra den barske natur i dette enestående område.

Havet og stormen har formet landskabet og især de yderste klitter, der står som skrå vægge, hvor vinden stryger hen over uden hvirveldannelser i bunden, og hvor sandet bæres længer inde i klitlandskabet.

Inspirationen til vinduerne stammer fra skibenes styrehuse. Vinduerne er skrå, indadvendte og taget tjener som solafskærmning. Ingen irriterende reflekser. På taget kan der monteres solceller som er integreret i husets arkitektur og ikke påklistrede fremmedlegemer. Disse er dog ikke monteret endnu og bliver det måske aldrig? Det er muligt, uden at blive blændet af solen, at nyde udsigten og passe sit arbejde. Det er ikke nødvendigt med gardiner, som ville ødelægge det flotte kig over havet. Selv om sommeren skal der ikke trækkes for som i andre bygninger.

Som at være på et skib

Som en norsk gæst udtrykte det – det er storslået, jeg føler mig som på et skib på havet - uden at blive søsyg. Der er dog dage, hvor solreflekser fra havoverfladen kan være irriterende - på dage med havblik - men hvor mange af dem har vi Skagen?

Det arkitektoniske formsprog opstod af stedets klima og funktionernes nødvendighed og er dermed tidløs i henhold til arkitekturens skiftende ”ismer”. Genius Loci – stedets ånd, som en arkitekturteoretiker ville kalde det. Man forlod de gamle ismer til fordel for tidssvarende arkitektur i stedet for historicisme og hjemstavnsparodier.

Det er et privilegium at bygge på sådan et sted, både for en arkitekt og en bygherre, men det forpligter også til at opføre sig ordentlig overfor opgaven, overfor naboerne og stedet.

Tilgodese bygherrens krav og stedets krav uden at forfalde til hjemstavnsparodier med hensyn til den såkaldte tilpasning. Tilpasning til hvad? Halv- eller heldårlige omgivelser?

Hovedsagen er ikke at tilpasse til noget i forvejen tvivlsomt og forlorent, men at være ærlig overfor sig selv og bygherren, altså opgaven. Målet må ikke være den laveste fællesnævner, men tidssvarende arkitektur og kvalitet.

Ansvarsfuld bygherre

Thomas Lund, grundlægger af Elektromarine, udmærket tre gange for ”gazellevirksomhed”, har stået distancen som ansvarsfuld bygherre. Den gode bygherre skal ikke fortælle arkitekten hvordan bygningen skal se ud, men forsyne arkitekten med informationer om behov og funktion, gerne også om ideer og drømme. Og i fællesskab kreeres der et arkitektonisk værk. Det kræver en visionær bygherre.

Forudsætning er en visionær bygherre, som er i stand til at tænke ud af boksen, ud over det man ”plejer” og give den fagmand, som han har hyret, mulighed for, i fællesskab med bygherren, at udvikle projektet i den rigtige retning.

Markant arkitekt

Jeg vil slutte med et citat fra en tale holdt på Elektromarine af Christen Justesen, Skagens mest markante arkitekt gennem en generation, i anledning af en rundvisning i virksomheden:

”I stedet, kunne jeg som uvildig arkitekt tale om det nye inspirerende byggeri, vi lige har set. Det vil jeg afholde mig fra, men vil ikke undlade at udtrykke min begejstring over de nye linjer og former dette byggeri på Skagens vesthavn udtrykker, som afløsning for de seneste 20 års beton- og blikkassebyggerier. Lad os håbe, denne arkitektur kan inspirere andre til kvalitetsmæssigt følgeskab. Man kan dog betvivle det, når man ser hvad der sker omkring netop dette byggeri i øjeblikket.”

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...