Jack Russel-terrieren Tulle snusede nysgerrigt rundt i klitlandskabet ved familiens sommerhus syd for Skagen. Lidt adstadigt, som det passer sig for en niårig Jack Russel. Tulles ejer kunne se lyngtoppene bevæge sig ikke så langt borte i takt med Tulles snusen rundt.

Pludselig blev der helt stille. Kort efter kom Tulle haltende tilbage til sin ejer.

”Hun havde ikke givet en lyd fra sig. Jeg tjekkede, om hun havde fået en torn op i poten eller havde forstrakt noget. Det reagerede hun ikke på. Men pludselig virkede hun fuldkommen apatisk. Sad blot og stirrede. Jeg blev opmærksom på, at hendes ben var hævet, og at der var en lille rød plet på benet.” Sådan fortalte ejeren, da han ringede til mig her på dyrehospitalet. Jeg vurderede straks, at der var tale om typiske symptomer på hugormebid, og bad ejeren komme herind på hospitalet med Tulle, så jeg kunne undersøge hende grundigt.

Da Tulle kom på bordet kunne jeg konstatere, at der var tale om et hugormebid. Normalt efterlader hugormens to gifttænder to huller, hvor den har ramt. Tulle var kun blevet ramt af den ene tand i det ene forben. Men giftmængden var alligevel stor nok til en kraftig reaktion hos den lille terrier, som kun vejede seks kilo, og som tilmed var oppe i årene.

Når vi får en hund ind med hugormebid, så tjekker vi hjertefunktionen grundigt, og at luftvejene er frie. Når giften får biddet til at hæve så meget, at hunden er tydeligt påvirket, kan det påvirke hjerte og luftveje. Efter endt undersøgelse behandler vi hunden med antihistamin og binyrebarkhormon for at dæmpe symptomerne. Desuden får hunden noget stærkt smertestillende og en antibiotikabehandling for at undgå betændelse i bidsåret.

Vi kan ikke fjerne giften, og der gives ikke antiserum til dyr. Det er hundens egen styrke, der skal bære den igennem.

Tulle var efter endt behandling bedre tilpas, men det tog over en uge inden hævelsen og ubehaget havde fortaget sig helt.

Fortællingen om Tulle er god at tage ved lære af netop nu, hvor sommerferien inden længe lukker både mennesker og deres hunde ud i den frie natur. Rigtigt mange i det nordjyske sommerland, hvor hugormene trives i klitterne og på hedestrækninger, i skove og enge, hvor den hurtigt kan bevæge sig fra sol til skygge. Hugormen er udbredt i Danmark. Den er dog sjælden på Sjælland og findes slet ikke på en række af de danske øer. I det nordjyske sommerland bør hundeejere være opmærksomme og holde hunden i snor, selv om det selvfølgelig er fristende at lade den nyde det frie liv.

Hugormen er Danmarks eneste giftslange. Den har to gifttænder i overmunden, hvor igennem den i løbet af sekunder sprøjter ca. 30 mg gift ind i sit bytte. Mængden af gift i biddet kan variere fra ingenting (et såkaldt tørbid) til hele hugormens beholdning i giftkirtlerne. En stor mængde gift er i sagens natur mere giftig end en lille, men også hundens (eller kattens) størrelse har meget stor betydning for hvor farligt et bid er. Derfor er risikoen ved et hugormebid farligst for små og mindre hunde og katte.

Hugormen er selv et byttedyr for blandt andet musvåger, pindsvin og grævling. Derfor reagerer den prompte, når en nysgerrig hund snuser eller puffer til den.

Min erfaring som dyrlæge i et område, hvor hugormene trives, er, at langt de fleste hunde kommer sig uden mén efter et hugormebid. Men når uheld er ude, så kan det gå helt galt. I værste fald kan hunden dø. Giften virker ved både at ødelægge blodets celler og ved at ødelægge organer som nyrer og hjerte.

Så mit bedste råd er: Pas på jeres hunde, når I færdes i hugormeland. Og sørg for at få hunden behandlet, hvis den bliver bid af en hugorm.

Fakta: Hugormen

Hugormens kendetegn:

- De fleste hugorme er gråbrune med en velafgrænset mørkere zigzag-stribe ned ad ryggen.

- Enkelte hugorme er helt sorte.

- Den giftige hugorm kan forveksles med den ugiftige snog. Forskel: Snogen har næsten altid to gule nakkepletter.

- Hugormen har fire-fem millimeter lange tænder i overmunden, som er forbundet med giftdepoter i overmunden. Giften sprøjtes ind i byttet gennem kanaler i tænderne.

- Hugormens foretrukne leveområder er lysåbne områder som lyngheder, overdrev, enge og sandede områder. Den findes næsten overalt i Danmark.

Fakta: Efter hugormebid

- Behandl hund med hugormebid roligt og hold den i ro.

- Hunden skal helst til dyrlægen inden for 30 minutter.

- Dyrlægen søger at hæmme inflamation og chok medicinsk.

- Der gives ofte antibiotika for at undgå betændelse i bidesåret.

- Der behandles med væske for at undgå chok.

- I alvorlige tilfælde gives blodtransfusion

- Indlæggelse kan være påkrævet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...