Det grå Fyr på Grenen har mange arrangementer i løbet af året. Søndag 1. september søsatte de et nyt, som de på tænker skal være led i en lang række af familiearrangementer med natur på programmet.

Med titlen ”De vilde dyr på Grenen” var naturglade familier inviteret til at finde dyr i naturen. For at give det et pift, skulle familierne dyste mod hinanden om at finde flest vilde dyr og navngive dem.

Skagen Onsdag var med på sidelinjen og blev koblet på en familie. Efter en introduktion af Lene Kappelborg fra Det Grå Fyr, begav vi os ud på jagten. Hanne Damgaard havde taget sit barnebarn Sander Damgaard Hvid med. Begge fra Skagen. Sander er 11 år og har været meget interesseret i naturens dyreliv hele livet.

Vi startede på arealet overfor fyret og der gik ikke lang tid før Sander og mormor, havde fundet de første dyr, i form af insekter. De medbragte plastikbokse blev hurtigt fyldt. På turen gennem græs, lyng, siv, blandt træer, lidt sumpe blev der fundet små frøer, sommerfugle, et skelet af en skovfirben, og andre dyrearter.

Det blev en spændende og interessant tur på 1 time, hvor vi også fik set store frøer, 2 hugorme og 2 babyhugorme, uden dog at tage dem op. Sander har et falkeblik for dyrelivet i naturen og han fortalte, at han engang havde fundet en pink græshoppe.

Efter turen samledes vi i Birders Club, hvor dyrene skulle tælles op og sættes navn på. Et par eksperter gennemgik de indsamlede dyr og fortalte lidt om dem. Efter optælling, kunne Lene Kappelborg bekendtgøre at der var samlet 22 dyrearter af Sander og hans mormor Hanne. 2. pladsen havde samlet 21 og 3 pladsen havde fundet 16. Sander fik et fuglebur + fuglefrø som tak for indsatsen.

Lene Kappelborg fortalte, at de gerne vil lave flere forskellige aktiviteter for hele familien. Denne her dag var en prøveklud for fremtidige natur-arrangementer for familier.

Næste arrangement ved Det grå Fyr, bliver mandag den 9. september kl. 19.00 – 20.00, hvor der er skumringskoncert med Klitkoret i Fyrgården. Klitkoret kommer og synger, hvis vejret arter sig. De stiller op i gården og synger. Der er gratis entre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...