Galleri Molevit byder til ny udstilling fra 1. juli

SKAGEN: Et Skagen fyldt af glade mennesker, der nyder sommeren, bliver kulissen for åbningen af den nye udstilling i Galleri Molevit med de 3 etablerede kunstnere, der viser deres kunst frem på toppen af Danmark.

I galleriet vil man fra 1. juli og 14 dage frem kunne se farvestrålende malerier og rustik skulptur og kunstnerne vil selv være til stede på skift, således at de besøgende kan få historier og tanker bag den udstillede kunst fra kunstneren selv.

Det er tre forskellige udtryk man møder på udstillingen.

Torrild er maleren fra Thy, hvis drivkraft er livsglæde, musik og glade oliefarver, der spartles op i fede lag på lærred.

Tjærby fra Ikast arbejder med malerier på både lærred, papir og beton. Her har hun fundet sin helt egen stilart i et intenst og nærværende udtryk med stærke maleriske strøg, farver, detaljer og kontraster. H

Og endelig Kjeldsens skulpturer, der er keramisk håndværk af meget høj kvalitet. Rolige, udtryksfulde og robuste. De modelleres op efter klassiske gamle teknikker, hvor klatter af ler skaber den karakteristiske rustikke form. Det er levende modeller, der modelleres efter hvilket er med til at give skulpturerne endnu mere personlighed og karakter. Lone Kjeldsen kommer fra Hjørring.

Udstillingen kan besøges frem til 14. juli på Jens Klarupsvej 1 i Skagen centrum.

Åbent hver dag kl. 10-18.

Ferniseringen holdes mandag 1. juli kl. 16-20.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...