Drachmannklubbens bestyrelse klar med arrangement i Musikskolens korlokale

SKAGEN:

Drachmann og hans komponister.

Den nye bestyrelse i Drachmannklubben vil ikke stå for Drachmann-aftnerne i huset.

Det lader man Drachmann-Kvartetten om.

Til gengæld vil bestyrelsen gerne lave arrangementer, som i første omgang bliver tilbudt klubbens mange medlemmer, men også arrangementer som ikke-medlemmer har adgang til.

Det første arrangement af denne type finder sted tirsdag 16. april kl. 19.30 i Skagen Musikskoles korlokale på 1. etage i Kappelborg.

Arrangementet har titlen ”Drachmann og musikken”, og det holdes i et samarbejde med Skagen Musikskole.

Tidligere formand for Drachmannklubben og tidligere organist ved Skagen Kirke, Freddy Samsing vil fortælle om Drachmanns samarbejde med komponister som Fini Henriques, Carl Nielsen, P. E. Lange-Müller og ikke mindst Charles Kjerulf. Et stort portræt af sidstnævnte hænger i lokalet og vil derfor komme til at danne baggrund for de optrædende.

Foruden Freddy Samsing medvirker ”Trio Gente”, som han er en tredjedel af og Grethe Smidt, som vil være kendt som medvirkende ved Drachmannaftnerne gennem mange år blandt andet som den ene af Drachmann-pigerne.

Billetter kan bestilles på tlf. 98 44 30 99 eller mail: bernthskagen@gmail.com.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...