Blomster ved kunsterens grav på 173-års fødseldagen

SKAGEN: Onsdag 9. oktober kunne man fejre Drachmanns 173 års fødselsdag, og det blev gjort fra Grenen i nord til og med Kolding i syd.

Om formiddagen var medlemmer af Drachmannkluben i Skagens bestyrelse ude ved graven med en buket blomster og havde den glæde, at mange både lokale og turister havde fået den idé at besøge digterens grav.

Inde på Skagens museum kunne man så fortsætte bekendtskabet med Drachmann ved at besøge den spændende udstilling om maleren Drachmann, som kan ses frem til og med maj måned næste år.

Drachmann-Selskabet i Kolding fejrer Drachmanns fødselsdag med et arrangement, der blandt andet omfatter Korsang, oplæsning og fortælling om digteren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...