Onsdag d. 24. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Kystmuseet Skagen - "Den mørkeste tid i Skagens historie".

Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen - tlf. 98 44 12 50 el. 21 69 81 91.

Kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke - musik, sang og refleksion. Alle er velkomne.

Kl. 19.30-21.30: Koncert med Gasterne, der synger stemningsfulde danske og udenlandske viser og sange om hav og søfart, tjæret tovværk, afsked, gensyn og andre store følelser. Det 20 mand store kor har et bredt og meget varieret repertoire og synger bl.a. på svensk, russisk, engelsk og tysk. Koncerten ledsages af spændende foredrag, denne aften om "1800-tallet og James McDonald". Foredraget handler om James Macdonalds dramatiske forlis på Skagens rev i 1808 under Napoleonskrigene.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Dommerens Valg".

Torsdag d. 25. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Dommerens Valg".

Fredag d. 26. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris

Kl. 14.00: Temaomvisning på Skagens Museum -"Sarte pasteller og tegninger" - Selvom skagensmalerne ofte foldede sig ud med pensel og olie på lærred, dyrkede og eksperimenterede de fleste af dem også med kul, bly, kridt, pastel, akvarel og radernål. Denne temaomvisning har et udvalg af de sarte værker i museets samling som sit omdrejningspunkt. Kl. 16.00-18.15: Live musik på Skagen Bryghus med "Dennis Nielsen" - akustisk rock.

Kl. 20.00-22.30: Koncert på Gaardbogaard i Aalbæk med Allan Olsen SOLO. OBS ! KONCERTEN ER UDSOLGT.

Lørdag d. 27. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 12.00: "Intro til Anchers Hus" - Anna og Michael Ancher er to af de absolutte nøglefigurer i kunstnerkolonien på Skagen. På denne omvisning får du en introduktion til deres liv og værk samtidig med at vi bevæger os rundt i de rum de levede i.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med "The Rolling Blues Revival" - Rock´n Roll & Bluesrock.

Kl. 20.00: LIVE & LOKALT i Kulturhus Kappelborg- En aften med nordjyske talenter! Live & Lokalt sender en række artister og sangskrivere rundt på en turné, der både vil udfordre dem og publikum i et musikalsk møde. Koncerterne ledes af kapelmester Ole Albrechtsen med band, der akkompagnerer de lokale sangere og sangskrivere. På Kappelborg kan man opleve Morten Risum, RO og Chris Andersen. Live & Lokalt er en del af projektet Originalt/Regionalt, der er støttet af Region Nordjylland og Statens Kunstfond.

Søndag d. 28. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Det Hvide Fyr.

Kl. 11.00: "Intro til samlingen" - På denne omvisning får du en bred introduktion til Skagens Museum, huset og samlingen.

Kl. 13.30: Skagen Bio viser filmen "Smallfoot".

Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen "Te med damerne".

Mandag d. 29. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus.

Kl. 13.30-15.00: "Alle mand til årerne" på Kystmuseet i Skagen. Dette arrangement giver et grundigt indblik i redningsvæsnets tidligste historie og i redningsmændenes og deres familiers livsvilkår. Deltagerne får indblik i redningsbådens særlige indretning og mandskabets arbejde ombord. Eftermiddagen sluttes af med en hjemmelavet bjesk, kaffe og en dramatisk strandingsberetning.

Kl. 14.00-16.00: Oplev Østerby - Snyd ikke dig selv for at gå med på byvandring i Skagens gamle kvarter Østerby. Turen starter på den pulserende Skagen Havn. Herfra videre gennem den hyggelige by, hvor de Skagensgule huse med de karakteristiske røde tage med hvide blonder ligger bag røde og hvide stakitter. Nu følger et besøg ved det gamle Vippefyr, hvor der er en enestående udsigt over land og det til tider oprørte hav, der gennem hundreder af år har givet og taget, og med kig til Grenen, hvor Danmark ender og de to have mødes. Turen afsluttes med kaffe på historiske Brøndums Hotel. Tilmelding til Skagen Turistbureau senest kl. 12.00 på dagen.

Kl. 19.00: "I forbrydelsens verden" - Foredrag v/ Drabschef Bent Isager-Nielsen i Kulturhus Kappelborg. Politiinspektør, efterforskningschef og tidligere drabschef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen fortæller om forbrydelsens verden. Du får bl.a. en forståelse for, hvor omfattende en efterforskning er. Den garvede efterforskningsleder har opklaret utallige alvorlige forbrydelser i sin imponerende karriere og har nærstuderet seriemordere og voldtægtsforbrydere for at forstå motiverne bag forbrydelserne. Denne aften kommer Bent Isager-Nielsen tættere på årsagerne til ondskab: Findes der onde mennesker eller blot onde handlinger, eller kommer det onde nogle gange fra den mest uventede side? Arrangeret i samarbejde med AOF.

Tirsdag d. 30. oktober

Kl. 10.00: Teater for de 1 ½ - 4 årige i Kulturhus Kappelborg. "Små blå sko" v/ teaterguppen Riddersalen.

En lille entré danner kulisse for "Små blå sko". Fra entréens billeder, skuffer og skabe trylles fortællingen frem - om damen der går tur med folk. Damen er begejstret og fuld af forventninger, når en ny gåturs-kammerat skal komme. I dag venter hun Alfred, så de små blå sko findes frem. I ventetiden fantaserer damen om udflugtsmål for dagen. Så lyder klokken ved entrédøren.

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Te med damerne".

Kl. 19.30: "Syng Dansk" koncert i Hulsig Kirke. "Oktetten", et kammerkor under ledelse af Skagen Kirkes organist, Rikke Kursch, synger satser med afsæt i komponister og digtere, der på en eller anden måde har været i berøring med Skagen. Der står også instrumentale satser og solo-sang på programmet - og selvfølgelig skal vi synge fællessange. Efter koncerten er kirken vært ved et glas vin. Fri entré.

Onsdag d. 31. oktober

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr - Center for trækfugle hvor du kan tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Glæd dig til en spændende oplevelse!

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus..

Kl. 13.00-13.30: Månedens historie på Kystmuseet Skagen - "Den mørkeste tid i Skagens historie".

Kl. 13.00: Onsdagsbridge i Virkelyst. Tilmelding inden kl. 11.00 på dagen til Grethe Christensen - tlf. 98 44 12 50 el. 21 69 81 91.

Kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke - musik, sang og refleksion. Alle er velkomne.

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen "Te med damerne".

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...