FLOT: Tre piger har indtil videre indsamlet og solgt hulstensranker for over 12.000 kroner

Andrea BertelseN er 13 år og hun, søsteren Freja på ni år og deres veninde Astrid Westergaard på ti år kender alle mennesker der har kæmpet mod kræft, og Andreas og Frejas en bonusbedstemor har mistet en god veninde til kræften. Derfor synes de, at de gerne ville støtte Kræftens bekæmpelse og det store Knæk Cancer Show i uge 43.

- Vi gik i gang med at samle hulsten og satte dem på ranker. Vi sælger dem for 200 kroner, og havde i starten tænkt, at vi nok kunne sælge 10 her i Skagen. Men interessen har været overvældende, og indtil videre har vi solgt 62 hulstenskæder og har nu 12.400 kroner, vi kan donere til Knæk Cancer, fortæller de tre.

De bakkes i den grad op ad familie og venner, som har været med på stranden ved Solnedgangspladsen og på Nordstrand og finde de mange hulsten. De er også via facebook blevet kontaktet af mennesker, de ikke kender, som har foræret dem sten eller har købt hulstensranker af de tre piger.

Derudover har de fået deres far Jan Jørgensen, der driver snedkerværkstedet Villy Jørgensen til at sponsorere det materiale stenene bliver monteret på for at lave de fine hulstensranker.

Fra Kræftens Bekæmpelse er Aase Lindbøgh Nielsen meget imponeret over pigernes indsats.

- Det er superflot at tre piger samler så mange ind til Knæk Cancer, siger hun.

Pigernes mødre er stolte og overrasket over den store interesse for at støtte sagen, og Mathilde Bertelsen gav dem en hulstensranke, som de kunne sælge og Heidi Westergaard købte en ranke for så havde pigerne solgt noget. Det var før nogen af dem anede, hvor mange hulsten, der siden skulle samles ind og sælges videre.

Andrea fik ideen i februar, og de fortsætter med at samle og sælge indtil oktober, når pengene skal afleveres til Knæk Cancer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...