Sommerhuse i Aalborgområdet - særligt med øst er knap 7000 kroner billigere pr. kvadratmeter end i Frederikshavn Kommune

KOMMUNEN: Som følge af coronakrisen er rigtig mange danskere blevet usikre på sommerferien, og flere begynder derfor også at kigge i retning af de danske sommerhuse.

Her vælger nogle at leje, mens andre søger flittigt på ejendomsmæglernes hjemmesider, hvor det langt fra er ligegyldigt, hvilken radius man tager udgangspunkt i fra drømmelokationen.

Ifølge en ny analyse foretaget af Spar Nord på baggrund af tal fra Boligsiden.dk er der nemlig store prisforskelle på regionernes dyreste sommerhuskommuner sammenlignet med de billigste.

Når mange går med planerne om sommerhuskøb, er det i første omgang ofte de mere klassiske sommerhusområder som eksempelvis Skagen.

- Det skyldes blandt andet, at områderne har mange af de faciliteter, som er attraktive blandt sommerhuskøbere, og som således også er med til at gøre efterspørgslen stor, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- Det er på mange måder en fordel, da det dels øger mulighederne for udlejning og dels gør chancerne bedre for at kunne sælge igen efter en årrække.

- Men samtidig er en stor efterspørgsel også med til at skrue priserne væsentligt op, og sommerhusene ender således ofte i et prisleje, hvor mange ikke kan være med.

- I den forbindelse kan man – i stedet for at opgive drømmen om sommerhuskøb – med fordel udvide sit søgefelt til andre, mere billige, kommuner i regionen.

- Det giver ikke alene store besparelser, men kan også have fordele for dem, der vægter naturen, stilheden og frirummet højt, da mængden af turister samtidig bliver reduceret.

Men det betdyer også at afstanden skrues i vejret - og afstand bliver hurtigt en barriere i forhold til at udnytte sommerhuset optimalt.

Derfor er der da også mange sommerhussøgende kunder, der retter deres blik imod deres byers Feddet - det kan være Bratten Strand, Lyngså Strand eller stranden ved Sæby.

For en lavere kvadratmeterpris på et hus, man så ikke kommer til at bruge så ofte, kan være et dyrt sted at spare.

Men kontant er der noget at hente,

I Region Nordjylland er prisforskellen per kvadratmeter på 7.538 kroner.

Her er det Skagen, Blokhus og Løkken, der topper listen med 17.000 kroner pr. kvadratmeter eller lige over, mens feriehuse i Aalborg Kommune er de billigste.

- Det kan måske komme bag på flere, at Aalborg Kommune placerer sig i bunden med den billigste kvadratmeterpris i Region Nordjylland, da det ellers er en by med mange indbyggere. Her er forklaringen formentligt, at en stor del af feriehusene i statistikken er kolonihavehuse, slutter Jens Nyholm.

Undersøgelsen bygger på Boligsidens markedsindeks og indeholder den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter for fritidshuse i perioden 1. maj 2019 til 31. april 2020. I undersøgelsen er samtlige kommuner medtaget, der det seneste år har haft en eller flere handler af fritidshuse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...