Fucking Åmål sættes op på Frederikshavn Gymnasium

FREDERIKSHAVN: 10. september byder Frederikshavn Teaterforening og Frederikshavn Gymnasium til forestilling i gymnasiets festsal.

Kl. 10 og 13.45 går det løs med den svenske filminstruktør Lukas Moodyssons forestilling Fucking Åmål, som bragede ind på verdensscenen ved premieren i 1998.

Der sker intet i Åmål – de unge udvisker kedsomheden med fester, alkohol og absolut ingenting.

Det er fordommenes holdeplads, og hvis du falder uden for normen, kan byen være et helvede at bo i.

Selvom Agnes har boet i Åmål i to år, har hun stadig ingen venner.

Hun er håbløst forelsket i Elin, der er skolens mest eftertragtede pige, men hun tør ikke sige det til nogen, fordi hun er bange for at blive mobbet.

Da deres veje endelig krydses, går det op for dem, at de har en hel del til fælles, og en uventet rejse begynder.

Fucking Åmål er en forestilling om den første kærlighed, om at finde sig selv og turde stå ved, hvem man er.

Produceret af Hils din mor og Teater Vestvolden med hjælp fra Katrine Gjerding, Mia Lipsehitz, Jes Theede og Julie Marie Jakobsen. Fremført af Mia Lerdam, Rikke Westi og Rene Benjamin Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...