Flere af sekvenserne i spillefilmen Kollision, er optaget i Frederikshavn

SKAGEN: Skagen Bio har tirsdag i næste uge premiere på en ny dansk drama-film, Kollision, som er et af tilbuddene i Biografklub Danmark.

Flere af filmens sekvenser er optaget i Frederikshavn.

Dramaet foregår i en familie.

Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil spiller hovedrollerne, ægteparret Leo og Olivia, der pludseligt slynges ud i en krise.

Under tragiske omstændigheder bliver deres niårige datter Liv, som spilles af Karla Sigrid Wienberg Avaz, kastebold mellem sin mor og far.

Filmen er et bevægende drama, der udforsker en familie i opløsning og de beslutninger forældre træffer i forsøget på at finde mening og håb.

Filmen er inspireret af virkelige hændelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...