Verdensstjerner er med i nyt håndbold projekt med hovedsæde i Skagen

SKAGEN: Jacob og Christian Strøm driver en online træningsplatform målrettet håndboldspillere der fra deres træningscenter i Skagen.

På kort tid har netop deres platform fået positiv opmærksomhed fra eliten.

Lasse Svan, Niklas Landin og Rasmus Lauge har netop investeret i platformen og mener, at den bliver en game changer for håndboldspillere og deres måde at performe på.

Det drejer sig om online træningsplatformene fodboldperformance.dk og nu også handballperformance.com.

Jacob og Christian Strøm har for nyligt åbnet et eksklusivt træningscenter, hvor det kun er muligt at få professionel personlig træning.

- Vi leverer sports-specifikke online træningsprogrammer til vores medlemmer, og har derfor behov for at vise præcist hvordan vi ønsker at vores øvelser udføres.

- Derfor har vi åbnet dette eksklusive træningscenter, hvorfra vi kan tilbyde professionel træning på højeste niveau, siger Christian Strøm der til dagligt styre det tekniske på platformen.

- Vi startede fodboldperformance.dk for tre år siden hvor vi filmede i kommercielle centre, men nu har vores platform opnået et niveau, hvor vi er nødt til at øge kvaliteten af vores output, siger Christian Strøm der er begejstret for deres nye gren i forretningen.

Den nye platform Handballperformance.com tilbyder specifik træning til håndboldspillere, som ønsker at blive hurtigere, stærkere og mere eksplosive.

På platformen får spillerne adgang til styrketræning, løbetræning samt hjemmetræning, så ambitiøse håndboldspillere kan blive bedre på banen.

Dette unikke setup har som sagt fået de tre professionelle håndboldspillere Lasse Svan, Niklas Landin og Rasmus Lauge til at investere i platformen.

- Behovet for skræddersyede træningsprogrammer til atleter er stort.

- Handballperformance.com vil komme til at revolutionere håndbold og gøre spillerne endnu bedre til at performe, når de får de rigtige træningsprogrammer.

- For det handler ikke kun om at være god til håndbold, men at man også har den rette styrke og fleksibilitet. Og det får man via Handballperformance.com, siger Niklas Landin, der er professionel håndboldspiller og målmand på det danske landshold.

Medejer og professionel håndboldspiller Lasse Svan bakker op:

- I en stor del år af min professionelle karriere havde jeg ikke en fysisk træner tilkoblet.

- Det er en mangel i sporten. Jo tidligere man som atlet får en fysisk træner tilkoblet desto bedre, fordi man kan tage sin karriere til et helt andet niveau.

- Derfor kommer Handballperformance.com til at blive en game changer. Vi kan udvikle talenter i en helt anden liga med det her setup, forklarer Lasse Svan.

Styrketræning bliver let misforstået og mange tror at styrketræning bare er styrketræning, men der er kæmpe forskel på at træne for at blive hurtigere og for at blive større.

- Vores krop er fysiologisk set unik, og respondere forskelligt på forskellige træningsformer, og det kan for de fleste være svært at gennemskue; hvad, hvordan og hvor meget man skal træne for netop at blive bedre til sin sportsgren.

- Derfor har vi specialiseret os i sportsspecifik træning, så vores medlemmer rent faktisk bliver hurtigere og mere eksplosive, siger performancespecialist Jacob Strøm, der er stifter af Handballperformance.com.

Rasmus Lauge der for fjerde gang i sin karriere er ude med alvorlig knæskade, og dermed misser VM i Egypten, har selv taget kurser for bedre at forstå samspillet mellem kroppen og den rette træning.

- Da jeg i sin tid blev skadet for første gang, begyndte jeg at beskæftige mig mere med, hvordan kroppen egentlig hænger sammen, husker Rasmus Lauge tilbage og uddyber.

- Det er fedt at se en onlineplatform med specifik træning til håndbold. Jeg er glad for at være med ombord, da det har været en klar mangel i sporten, og det her ser virkelig ud til at kunne ændre talentudviklingen for rigtig mange spillere. Kæmpe thumbs up herfra, kvaliteten er i top, siger Rasmus Lauge.

Handballperformance.com har allerede fået positiv feedback og mange tilmeldinger på deres “early bird list”, på trods af at programmerne først lanceres i januar 2021, hvor der ikke kun satses på det danske marked, men også de tyske spillere får adgang, samt resten af verden også forventes at hoppe med på bølgen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...