Opgør med skellene mellem arbejds- og fritidsliv

FREDERIKSHAVN: Filosof og erhvervsleder Morten Albæk har netop været på besøg i Frederikshavn Kommune.

Han var inviteret af kommunens samarbejdsudvalg for at give et indblik i sin nye bog I ”Ét liv Én tid Ét menneske”.

Bogen er i høj grad et opgør med det skarpe skel, som mange ser mellem arbejdstid og fritid.

Ifølge Morten Albæk er opgaven ikke at sætte skelpæle op med derimod at skabe sig et meningsfuldt liv.

- Vi har kun den tid, vi har, så brug den så det giver mening for dig, understregede Morten Albæk under mødet.

Selvom Danmarks befolkning er et af de rigeste og mest lykkelige folkefærd i verden, er antallet af danskere diagnosticeret med angst, depression og stress steget gevaldigt i de sidste årtier.

Morten Albæk har ordet i sin magt og hans enorme udstråling gør, at man beriges af hans personlighed der rækker langt ud over scenekanten.

225 tillidsvalgte og deres nærmest leder gik fra Det Musiske Hus mandag sidst på dagen, med ord og tanker der nu skal omsættes sammen med dem vi er så heldige at have i vores arbejdsfællesskab, siger Lilly Pedersen næstformand i kommunens Hoved MED.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...