I forbindelse med en ceremoni i byrådssalen holdt borgmester Birgit S. Hansen følgende tale til sin partikammerat:

Snart 23 år uafbrudt i demokratiets tjeneste - som byrådsmedlem i Skagen

Kommune og nu i vores fælles Frederikshavn Kommune.

Det fortjener du Dannebrogordenens Ridderkors for.

Jeg kan ligeså godt sige det, før andre siger det:

Jamen tager socialdemokrater imod ordner?

Er ordner ikke noget, manhænger på idioter? Som forfatter P. A Heiberg sagde.

Måske er man idiot, hvis man bruger over 20 år af sin tid ved siden af arbejdsliv og nu, hvor du er pensionist. Hvorfor ikke bare nyde frihed efterarbejdstid eller friheden som pensionist?

Ja fordi...og det er præcis derfor, du nu hædres med en orden. Fordi du er engageret, fordi du brænder for det område, vi bor i. Fordi du ikke kan lade være at mene noget, sige noget, skrive noget, blande dig. Du er drevet af social indignation og retfærdighedssans. Du giver dig ikke let i en sag, hvor du har taget stilling. Men altid efter en god omgang for og i mod proces.

Det er gode egenskaber i det kommunalpolitiske arbejde.

Du har mest bevæget dig inden for socialområdet, børneområdet, økonomi og kultur.

Vi har et fantastisk demokrati, hvor der er mulighed for indflydelse. Den har du benyttet dig af.

Du har stillet op, stillet dig til rådighed, taget tjansen - med de muligheder, der er for at præge, for at beslutte, for at være med til at udvikle, men jo også været med, når det er svært, når der skal spares, nedlægges, sammenlægges og alt det, der også er et vilkår.

Da jeg spurgte Bjarne: vil du modtage Dannebrogordenens Ridderkors?

Nogle vil spørge til det der med ordner og socialdemokrater. Ja der svarede du - “ja tak, det er jeg beæret over, og jeg er fuldstændig ligeglad, hvad andre mener” - og det er vist ganske godt indrammet, hvordan du er.

Tak til din familie, tak for lån Merete.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...