KOMMUNEN: Det er godt en uge siden, at Region Nordjylland tog hul på arbejdet med at masseteste de 280.000 nordjyder i de syv nedlukkede nordjyske kommuner, og efter en intens indsats i Frederikshavn har mange for alvor lagt hals til podepinden.

Ifølge friske tal fra Region Nordjylland er 67 pct. af alle borgere i Frederikshavn Kommune blevet testet til og med lørdag 14. november.

Man havde håbet på at nå 75 procent, men man kan stadig nå at pynte på resultatet. Helt præcist er det 39.095 ud af kommunens 58.388 borger.

Opdaterede tal fra SSI viste søndag, at der i de seneste syv dage er fundet 65 personer i Frederikshavn Kommune, som er testet positive for covid-19.

Borgere, der vil lade sig teste, skal bestille tid på coronaprover.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...