Denne artikel er blevet til på Skagen Universitet afdeling 1 eller blot Uni, som Jørgens Spisehus også kaldes. Det skyldes, at verdenssituationen de fleste arbejdsdage her ordnes mellem kl. 10 og 11.30. Vel at mærke på oplyst grundlag!

Dette grundlag er skabt i børneskolen, som i 1549 så dagens lys her i Skagen. Det var latinskolen på hjørnet af Skovvej og Hans Baghsvej. Her står en mindesten om den, og vi har ikke kendskab til en skole i Skagen før Reformationen. Udvalgte børn blev her i næsten 150 år – til 1737 - undervist af emsige degne, der kunne lidt mere end deres fadervor.

Latinskolen var et resultat af reformationen i 1536. Med den overgik mange opgaver med tilhørende ansvar fra kirken til kongen, således også undervisningsopgaven. Danskerne skulle jo fortsat oplæres i den kristne tro, selv om det fra da af var den evangelsk-lutherske version, der skulle undervises i. Luthers katekismus blev lærerens vigtigste værktøj. Det fremgår af kirkeordinansen fra 1537, oversat til dansk i 1539. Heraf fremgår det også, at hver eneste købstad skulle oprette en latinskole, hvilket altså også skete i Skagen, dog lidt forsinket.

I 1700-tallet begyndte der for alvor at ske noget på undervisningsfronten. Med fattigdomsforordningen af 1708 blev det gjort gratis for fattige børn at gå i skole. Ude på landet skulle der i hvert rytterdistrikt oprettes - en rytterskole. I byerne blev der oprettet byskoler. Dermed blev forskellen på landsbyordnede skoler og købstadsskoler grundlagt, og den varede indtil 1937! Kristendommen var fortsat grundlaget i begge skoleformer, men det blev nødvendigt at lære børnene at læse, senere også at skrive og regne. I al fald dem, der havde valgt deres forældre med så megen omhu, at forældrene kunne betale for undervisning i de to sidste fag. Senere blev undervisningen i disse fag dog gratis, især fordi bønderne og fiskerne skulle lære, at deres børn ikke var til rådighed for arbejde alle hverdage året rundt. Samfundsudviklingen krævede nemlig nye færdigheder af borgerne, men det holdt hårdt at få bønder, fiskere og andre uden store midler til at indse dette.

Folk i Østerby rider som bekendt ikke samme dag de sadler, men i 1816 fik de da oprettet Østerby Skolehus, et 11 fag fjælleklædt bindingsværkshus med stråtag og adresse, hvor Søndervej 5 til 7 ligger i dag.

Oprettelsen skete 2 år efter, at undervisningspligten blev indført i 1814. Det skete med 3 love: en for undervisningen på landet, en for undervisning i købstæderne og en for undervisningen i København. Det er disse 3 love, der tilsammen markerer folkeskolens fødsel: ”Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker i overensstemmelse med evangelisk–christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten.”, stod der i formålet, der kom til at gælde helt frem til 1937!

Højen ville også være med, så deres skolehus blev opført i 1816. Det stod imidlertid hurtigt i fare for at styrte i havet: allerede i 1826 blev skolens 8 fag derfor flyttet. Adressen blev Højensvej 13, hvor det i 1846 blev grundmuret. Når der i denne og andre artikler om Skagens huse pointeres, at der bygges i så og så mange fag med grundmur og teglhængte tage, er det for at vise, hvornår byggeskikken ændres fra bindingsværk og bræddebeklædning til mere solide bygninger i forhold til vind og vejr og til at honorere nye lovkrav.

Skolehus i Østerby

Det vidste de alt om i Østerby, så i 1844 spurtede de på skolefronten, solgte den gamle skole på Søndervej og oprettede et 13 fags grundmuret og teglhængt skolehus på adressen Sct. Laurentiivej 18. Det hus der p.t. er udsat for en kraftig renovering.

I 1901 Var det slut med at holde byskole i både Vesterby og Østerby, for på det tidspunkt stod en ny skolebygning klar i midtbyen, nemlig Borgerskolen, der senere blev omdøbt til Kappelborg. Det er bygningen mod øst i det nuværende anlæg. Borgerskolen var en offentlig skole og derfor var undervisningen gratis for børnene.

Højenboerne beholdt imidlertid deres skole helt frem til 1935, og nok havde Østerbyboerne ikke reddet samme dag, som de sadlede, men de døde heller ikke samme dag, de blev skudt, for i 1904 blev der bygget en mellem- og realskole på Drejerstien. Denne mulighed fik kommunerne ved en lovændring i 1903. Skolen blev etableret i det nuværende Virkelyst, der siden skolen blev rømmet i 1919 har været brugt til mange andre formål og i dag er en selvejende institution.

Rømningen skyldtes, at der blev bygget mellem- og realskole ved Kappelborg. Det er den midterste bygning i den nuværende vestfløj. Skolens arkitekt hed i over 20 år A. Haunstrup, og såvel denne fløj som hovedfløjen mod øst og gymnastiksalen fremstår den dag i dag som gedigne og flotte bygninger. A. Haunstrup er nævnt i skolehistorien, fordi han stod som arkitekt for flere flotte skolebygninger i Danmark, bl.a. Øster Skole i Holbæk, der heller ikke mere anvendes som skole.

I mellemkrigstiden begyndte pladsen i Kappelborgskolen at blive for trang, fordi elevtallet steg og steg. Derfor blev Ankermedet Skole bygget i 1950’erne, og festen fortsatte med opførelsen af Hedeboskolen i 1970’erne. Begge disse skoler gemmer vi til en anden god gang.

Brovandeskolen

Skagen har imidlertid også en privatskole, Brovandeskolen. Den blev i 1977 etableret på en lejet grund for enden af Brovandevej. Rammerne var indkøbte pavilloner fra Kocks skole i Århus. I 1983 blev skolen flyttet til den nuværende placering på Cronborgvej. Grunden lå mellem minkfarme og hestestalde og var meget fugtig, men den var stillet gratis til rådighed af Skagen Kommune mod, at den kun blev anvendt til skoledrift. Skolen er flere gange udbygget, og selv om den ikke just fremtræder som et arkitektonisk mesterværk, har den været en ubetinget succes, nu fuldt udbygget med ca. 200 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. I Grundlovens § 76 stadfæstes det, at der er undervisningspligt og ikke skolepligt i Danmark. Dette er sammen med ”privatskoleloven” fra 1855 grundlaget for de frie skoler i Danmark.

På Uni frygtes det, at tilbagegangen i elev- og folketal fortsætter, ligesom det drøftes, hvilke konsekvenser det vil få. Spørgsmålet er derfor, om vi kommer til at se ny spændende arkitektur, der smukt forener sig med det bedste i den eksisterende arkitektur? I bogen Sort gul rød udgivet af byens to museer skriver arkitekt MAA Eva Særkjær Gade: ”I Skagen er der overordnet mest fokus på de historiske huse - de huse, der indplacerer sig inden for en af hovedperioderne sort, gul og rød. Men da den røde periode groft sagt stopper med Bedre Byggeskik Husene i løbet af 1930´erne, er der en lang årrække, hvor Skagen stadig har været i udvikling, og hvor en stor del af bygningsmassen faktisk er fra”.

Måske skulle vi interessere os lidt mere for denne periode og fremtiden for Skagen, også arkitektonisk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...