Men der er mulighed for at handle hurtigt - og få sig en grund til 375.000

KOMMUNEN: Nu går den ikke længere - prissætningen på 375.000 kroner på boliggrundene på Boelsmindevej, Sæby.

Ejendomscenteret vurderer, at 450.000 kr. inkl. moms svarer til markedsprisen for de tre tilbageværende boliggrunde.

Men man får dog lige en chance for at slå til inden prisen hæves.

Ejendomscenteret vil således skubbe gang i en kampagne for de tre tilbageværende grunde, Så det er nu, hvis man vil spare de 75.000 kroner.

Imodsætning til Boelsmindevej i Sæby så fastholdes prisen for øvrige parcelhusgrunde og erhvervsjord i år, idet de vurderes til at matche markedsprisen.

I 2015 godkendte byrådet en kampagne om salg af boliggrunde til en kampagnepris på 10.000 kr. i de byer, hvor der ingen interesse havde været for køb.

I forbindelse med kampagnen blev der dengang solgt 11 boliggrunde.

Ejendomscenteret har haft få henvendelser om køb af en boliggrund i Voerså til samme kampagnepris.

På den baggrund indstiller Ejendomscenteret, at en lignende kampagne om salg af parcelhusgrunde Dybvad, Kvissel, Lyngså, Præstbro, Thorshøj, Understed og Voerså igangsættes i foråret 2020.

Grundene udbydes til en mindstepris på 10.000 kroner.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...