Skagens Bibliotek fylder 150 år fredag den 15. marts. Det fejres fra kl. 10.00-14.00 i Foyeren på Kappelborg med kaffe, saft og kage. Alle er velkomne og der er mulighed for at se gamle fotos fra Lokalhistorisk Arkiv Skagen og en grafisk kunstudstilling.

I Udstillingssalen på 2. sal vil der være mulighed for at se et lille udvalg af ”Kunst fra bødekassen” fra den 15. marts og frem. Udstillingen byder på udvalgte grafiske værker fra ”Skagen Kommunes Grafiske Samling”, og der vises værker af Gerda Thune Andersen, Poul Winther, Poul Skov Sørensen og Svend Danelund. Alle kunstnere, der i kortere eller længere perioder af deres liv boede i Skagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...