Projektet i Nordjylland har fået penge fra statens forskningsmidler til coronarelateret forskning

KOMMUNEN: På Aalborg Universitet arbejder en forskningsgruppe sammen med en række industrielle samarbejdspartnere på højtryk for at imødekomme en alvorlig mangelstilstand af respiratorer.

Den alvorlige mangel fører ikke kun til unødvendig død hos patienter, den medfører også umenneskelige krav til det sundhedspersonale, der vil være nødt til at træffe kritiske beslutninger om, hvilke patienter der skal tilbydes denne livsnødvendige respiratorbehandling.

Projektet er et ud af ni projekter, der har fået midler af Uddannelses- og Forskningsministeriet til coronarelateret forskning.

- Denne nødrespirator har en mere enkel konstruktion end en traditionel respirator. Den har de samme nødvendige funktioner, men den er ikke avanceret på samme højteknologiske niveau, som en traditionel respirator. Nødrespiratoren er bygget af mere enkle komponenter, og der er ikke taget hensyn til et flot design og størrelse, siger professor og dekan Lars Hvilsted Rasmussen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU.

Planen er at anvende alle de respiratorer, der findes på sygehusene, som er CE-mærkede – og de respiratorer, som man har indkaldt fra dyrlæger, privathospitaler og universitetet. Disse respiratorer er alle CE-mærkede.

- Men når den kapacitet er opbrugt, og der ikke er mulighed for at skaffe yderligere respiratorer, kan denne nødrespirator tages i brug. Nødrespiratoren er, som de øvrige respiratorer, til patienter, som vil dø, hvis de ikke får hjælp til vejrtrækningen af en respirator, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Aalborg Universitet har givet penge til, at forskerne kunne indkøbe dele til 10 respiratorer.

- Hvis vi får yderligere bevillinger, vil vi gerne bygge 40 mere, som vi kan have på lager. Hvis der bliver behov for flere, skal der en industriel produktion til med danske virksomheders hjælp, understreger dekanen.

Et nærliggende spørgsmål er, hvor stor en kapacitet af nødrespiratorer, der vil være brug for på den længere bane,

- Behovet afhænger af, hvordan epidemien udvikler sig, og hvilken kapacitet vi har med de eksisterende respiratorer.

- Men vi skal tænke på, at i øjeblikket har man lagt beslag på alle landets respiratorer.

- Det vil sige, at der lige nu eksempelvis mangler operationskapacitet på hospitalerne.

- Men det er myndighederne, der vurderer, hvad Danmark som en del af beredskabsplanen skal have på lager af nødrespiratorer.

Den nødrespirator, forskergruppen har udviklet, bliver testet på en kunstig lunge, som kan simulere forskellige former for lungesygdom – herunder svær lungebetændelse, som er tilfældet ved patienter med COVID-19.

Når respiratoren er færdig, kræver det bare, at den får strøm og naturligvis luft og ilt. Den har også en batterifunktion til nødsituationer.

- Respiratoren består af forskellige komponenter – ventilsystemer, sensorer, elektronisk styreenhed m.v. – som skal spille sammen på en helt særlig måde, for at nødrespiratoren er fuldt funktionel.

- Eksempelvis skal man sikre, at indblæsningen af luft sker med et bestemt tryk.

- I øjeblikket er vi ved at programmere elektronikken til at styre maskinen. Dernæst skal den testes på en kunstig lunge. siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...