Vendsyssel Festival har i år 50 års jubilæumssæson

En gruppe topprofessionelle musikere gæster igen Vendsyssel til sommer for at give 4 koncerter i Vendsyssel Festivals 50 års jubilæumssæson.

Vendsyssel Festivals præsenterede sidste år et særligt samarbejde med den verdensberømte cellist Andreas Brantelid. ”Andreas Brantelid med Venner” projektet blev en stor succes – og Andreas besøger igen Vendsyssel til sommer - og med sig har han et stort hold af gode musikvenner.

Vendsyssel Festival modtager støtte fra flere sponsorer og fonde og ”Andreas Brantelid med Venner” koncertugen gennemføres med støtte fra en af festivalens hovedsponsorer ENV-fonden.

En stor oplevelse venter koncertpublikum i landsdelen, når en gruppe topprofessionelle musikere fremfører musikalske perler på violin, bratsch, cello, klaver, klarinet og med sang (sopran).

Som sidste år kommer alle musikerne til at bo i Vendsyssel i hele koncertugen og de spiller ved koncerterne sammen i mange forskellige kombinationer.

Programmet bliver meget afvekslende fx Mozarts og Brahms klarinetkvintetter, cellokoncert af C.P.E. Bach, sange af Grieg og Sibelius, strygesekstet fra Capriccio af R. Strauss, værker af Rachmaninov og Bruch – og lørdag d. 4. juli: En koncert med overraskelser: Opera arier, violinakrobatik og andet gøgl som afslutning på ugen!

Her kommer de og spiller

30/6: Koncertsted: Børglum klosterkirke 19.30

01/7: Koncertsted: Vrå Højskole kl. 19.30

02/7: Koncertsted: Hjørring Gymnasium kl. 19.30

04/7: Koncertsted: Hjørring Gymnasium Festsal

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...