Networking og foredrag i Arena Nord

FREDERIKSHAVN: Arena Nord danner igen rammerne om det traditionsrige Erhvervs-Get-Together, hvor erhvervslivet på toppen af Danmark mødes til spændende indlæg, networking og spisning.

Indlægsholdere i år er ceremonimester Kim Kristensen, som blev kåret til Årets Leder i 2009 og Jesper Bo Jensen, der giver deltagerne en indsigt i, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud, og hvordan arbejdskraften bosætter sig.

Det sker 20. august.

Karl Erik Slynge, formand Frederikshavn Erhvervsforening, byder velkommen kl. 16 - og giover ordet videre til Birgit Hansen.

Herefter følger foredraget ”Følg mig” ved ceremonimester Kim Kristensen.

Kim Kristensen har tidligere været adjudant for Hendes Majestæt Dronningen og ledet militære operationer i Kroatien 1995 samt i Kosovo 2005.

I 2007 blev han udnævnt til oberst og chef for den danske krigsindsats i Afghanistan. Som leder må du – især i vanskelige tider – have mod til at stille dig i forreste linje, udpege en retning og sige: Følg mig!

Kl. 17.20 er der foredrag ved fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Han er forfatter til adskillige bøger og artikler og arbejder som konsulent indenfor områder som innovation, kreativitetsudvikling og fremtidsforskning.

Jesper Bo er uddannet lic. Scient. Pol. (Ph.d.) og arbejdede fra 1993-2001 som forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning.

Efter foredraget er der networking og spisning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...