Den engelske tradition holdes i hævd i Skagen

SKAGEN: 1. søndag i advent kalder Skagen Kirke til De ni Læsninger.

Det er en engelsk tradition fra 1920erne, hvor der læses 9 afsnit fra Bibelen, som fortæller om Jesu komme og hver af læsningerne kommenteres med kormusik, orgelspil eller salmesang.

- Vi er i juleforberedelses tid og ih hvor jeg elsker det med engle, nisser, god mad og god musik, fællesskab og hygge. Traditionerne står i kø og en af dem jeg altid glæder mig til at forberede er De ni Læsninger, siger Skagen Kirkes organist Rikke Kursch.

I år er det to af byens kor nemlig Klitkoret under Tove Therp og Agnethe Hardings ledelse, som sammen med Skagen musikskoles børnekor synger julesalmer mellem læsningerne.

Læsningerne leveres af medlemmer af Skagen Kirkes menighed.

Lene Ladefoged Fischer, er liturg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...