Fokus på redningsfolkene på Kystmuseet Skagen

SKAGEN: I løbet af oktober kan Kystmuseet Skagen byde museets gæster de spændende og dramatiske strandingsberetninger, hver mandag under den samlede overskrift ”Alle mand til årerne!”.

7. oktober begynder museet med beretninger fra det barske liv som redningsmand i Skagen i 1800- og tidlige 1900-tallet.

Der lægges ud med historien om Igotz Mendis forlis.

Skibet var udsat for en kapring af den tyske mineudlægger Wolf i 1917.

Historien er derfor også en historie om mineudlæggerens farefulde færd rundt på verdenshavene under 1. verdenskrig. Hvordan det gik med Igotz Mendi og Wolf, kan man høre på Kystmuseet Skagen fra13.30-15.

Dette er blot en af strandingshistorierne, som vil være forskellige fra mandag til mandag i oktober måned.

Arrangementet starter med en kort omvisning i museets Mindehal og redningsstation, så tilhørerne får god baggrundsinformation bl.a. omkring redningsmændenes løn- og ansættelsesvilkår.

Derefter fortælles der en udvalgt strandingshistorie.

På nær mandagen i uge 42, hvor museet har andre aktiviteter, afholdes strandingsberetningerne mandage kl. 13.30 til 15:00 med en ny beretning hver gang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...