Tag familie og venner under armen og gå med på Hjerteforeningens traditionelle gåtur i Skagen

SKAGEN: Efter nytårsraketter, julemad og hygge med familie og venner opstår for mange et ønske om at skyde januar i gang med en sundere og mere aktiv livsstil.

Det hjælper Hjerteforeningen Frederikshavn dig med, når lokalforeningen & Skagen OK & Motion inviterer til årets første gåtur, hvor du kan tage vigtige skridt mod et mere hjertesundt 2019. Over hele landet inviterer Hjerteforeningens frivillige til den traditionelle nytårsgåtur den 1. januar.

- Motion nedsætter risikoen for at blive ramt af hjertesygdom, og så er det hyggeligt at gå sammen. Min opfordring er derfor at tage familie og venner under armen og sammen med Hjerteforeningen tage årets første skridt mod et mere hjertesundt liv, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Nytårsmarchen i Skagen starter den 1. januar kl. 13.30. Turen starter ved Skagen OK & Motions klubhus, Gl. Landevej 47., Skagen.

- Efter en kort velkomst begiver vi os ud i skoven på en ca. 5. km. gåtur og efter hjemkomsten er vi vært ved en kop kaffe og en småkage siger kassereren Ole Fritz Pedersen for Skagen Ok & Motion.

Det er gratis at gå med, og du kan bare møde op – der er ingen tilmelding.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...