Team Bodenhoff-aktiviteter gav pote i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: 41 cykelmotionister var mødt op ved startstregen i Skagen foran Sparekassen Vendsyssel, hvor den 102 km lange rute på de nordjyske landevejene skulle gennemføres via Sindal, Sæby og med målområde i Frederikshavn midtby.

Løbet var til fordel for Børnecancerfonden og styret af team Bodenhoff.

Borgmester Birgit Hansen indledte talerækken med at takke Team Bodenhoff og de fremmødte motionister for opbakningen.

Borgmesteren nævnte også den store indsamlingsevent ”Stafet for Livet” på Knivholt hvor hun i øvrigt selv havde lavet et hold og sluttede af med ”sammen kan vi mere”.

Manden bag det projektet Claus Bodenhoff fortalte om ”Danmark Rundt” som sidste år sammenlagt overrakte hele kr. 912.000 direkte til Børnecancer-fonden.

Direktør i Børnecancer-Fonden Marianne Benzon Nielsen var selv sprunget i cykeltøjet og inden starten gik berettede hun kort om deres indsatser og takkede for opbakningen.

Borgmester Birgit Hansen havde ingen pistol, så hun piftede på fornemmeste vis løbet i gang.

Som en del af Team Bodenhoffs landsdækkende indsamling ”Danmark Rundt” til fordel for Børnecancer-Fonden, var der fredag aften på Hotel Herman Bang lavet en indsamlingsevent.

En af protektorerne på indsamlingen er Kim Vilfort, som denne aften holdte foredrag ”Mit liv som fodboldspiller”.

Den tidligere professionelle fodboldspiller har hele 77 landskampe i bagagen, hvor karrieren toppede som europamester i 1992.

Kim mistede desværre sin datter til cancer, kort efter han blev europamester og han er i dag talentchef i Brøndby IF.

Gennem den imponerende og lange karriere var der mange højdepunkter, men de 3 største som Vilfort fremhævede var da han sammen med Frem vandt i ungdomsrækkerne, kåringen som årets fodboldspiller af sine kollegaer i 1991 og ikke mindst at blive europamestre i 1992.

Dengang var det mere fax end Facebook, så modtagelse af holdet med hele nationens hyldest på Rådhuspladsen, var meget rørende og ikke mindst overraskende, da holdet ikke anede at hele nationen var klar modsat i dag, hvor internettet spreder information med lynets hast.

Udover det meget personlige og jordnære indlæg af Vilfort, bød aftenen på et kort indlæg Jesper Lundager om økonomi og investering.

Jesper deltager selv cykelturen rundt med Team Bodenhoff og har 4o års erfaring i den finansielle sektor hvoraf de 25 er med investering.

Direktør i Børnecancer-Fonden Marianne Benzon Nielsen rundende den hyggelige aften af med indlæg under overskriften ”vigtigheden om at støtte Børnecancerfonden”

I løbet af aftenen var der musikalske indslag leveret af Jan Nielsen fra DRs Stjerne for en aften sendte ”den syngende elektriker” fra Kastrup en tur omkring stjernerne og retur.

Flot 2. plads i finalen i 2004.

- Vi har nu opgjort den samlede indsamling fra vores events siger en glad og tilfreds koordinator Susanne Bjørnager Nordentoft.

KIDS2KIDS-RUN, som vi omtalte i sidste uge gav 12.500.

Eventaften inkl. amerikansk lotteri gav 11.250 og cykelturen med Team Bodenhoff gav 4050.

Dertil kommer indsamlingsbøtter, private og erhvervsdonation modtaget i uge 33 og 34 på i alt 17.300

Det samlede beløb udgør således godt 9000 mere end sidste år og lander på 45.100, siger Susanne Bjørnager Nordentoft.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...