For første gang i en dansk retssag er der vundet en dom om en chaufførers arbejds- og kørselstid

KOMMUNEN: 3F Frederikshavn har gennem det seneste årstid kæmpet for en taxa-chaufførs arbejdstid og rettigheder i selskabet Møller Sæby Aps, der kører flexture for Frederikshavns Kommune og Nordjyllands Trafikselskab.

Nu har forbundet fået rettens ord for, at forholdene i selskabet er ulovlige.

- Et af vores medlemmer har arbejdet under urimelige vilkår. Han har mange gange stået til rådighed i flere end 48 timer på en arbejdsuge og tilmed uden at have fået løn for det, fortæller faglig sekretær i 3F Frederikshavn, Per Thorup.

Chaufføren, som 3F har kæmpet for, har ofte haft tilkaldstid fra fra klokken 7:00 om morgenen til 23:55 om aftenen.

Dermed brydes ikke bare køre-hviletids reglen, men også den samlede arbejdstid :

Det her er første gang i en dansk retssal, at der er vundet en sag, der drejer sig om rådigheds-regler, kørehviletidsbestemmelser og den samlede arbejdstid.

3F medlemmet er i dag ikke længere ansat hos Sæby Møller Trafik men har fået andet arbejde.

Vestre Landsret tilkendte ham 25.000 kroner i erstatning.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...