Hverdagen for mange danskere er dramatisk ændret i disse dage som følge af Corona virus krisen

1. Udpeg vigtige opgaver

Lav en liste i slutningen af hver arbejdsdag med de opgaver, du skal udføre næste dag. Det kan være et par kortere punkter på 1-3 ting. Sørg for, at du straks går i gang med disse opgaver om morgenen for både at komme i gang med arbejdet og for at have en plan for dagen.

2. Gør dig klar til arbejde

Prøv at hold dig til dine sædvanlige rutiner. Spis morgenmad, klæd dig på og gør det, du normalt gør om morgenen. Pyjamas og badekåbe er de største trusler mod produktivitet og kreativitet derhjemme.

3. Identificer distraktioner og eliminer dem

Distraktioner er altid kun et klik væk på computeren eller telefonen. Når du arbejder derhjemme, er det lettere at ryge i fælden end på arbejdet. Få et overblik over dine distraktioner, såsom YouTube, Facebook, nyhedssites og lignende, og accepter så, at du enten skal blokere dem eller helt fjerne disse apps i det tidsrum, du skal arbejde.

4. Hjemmearbejdsplads

Du har brug for en dedikeret hjemmearbejdsplads. Soveværelset eller stuen er ofte dårlige valg, da din hjerne forbinder de steder med alt andet end arbejde. Hvis du ikke har mulighed for et dedikeret område, så er spisebordet eller en bordplade i køkkenet et godt alternativ til at få sig en midlertidig kontorplads derhjemme. Hvis andre familiemedlemmer er hjemme, bør du gøre det tydeligt, at du har brug for ro til at arbejde.

5. Undgå besøg

I løbet af en hjemmearbejdsdag bør hjemmet i videst muligt omfang være en no-go-zone for familie og venner. Indimellem kan det være nødvendigt at være meget tydelig for at sikre sig den vigtige arbejdsro.

6. Vær online

Tjek din e-mail, vær online på virksomhedens chatværktøj og slå lyden til på din telefon (men sluk for de unødvendige notifikationslyde). Med andre ord: Sørg for, at du er tilgængelig, selv når du er derhjemme.

7. Gå en tur

Det er let at sidde fast i nogle arbejdsopgaver, særligt når man arbejder hjemmefra. Sørg derfor for, at du kommer ud og går en tur i en lille halvtimes tid hver dag for at holde dig i bevægelse.

8. Planlæg frokosten på forhånd

Det er overraskende let at glemme, at man skal huske at spise frokost, når man arbejder derhjemme. Men sørg for, at du allerede ved, hvad du skal have til frokost, eller måske har du nogle rester fra dagen før, som du hurtigt kan få klar til frokosttid.

9. Udskyd de huslige opgaver

Tøjvask, opvask, støvsugning og lignende er ikke noget, du skal bruge tid på i løbet af arbejdstiden derhjemme – punktum. Selvom du er derhjemme, bør det være tydeligt for både dig som din partner.

10. Fejr fredag eftermiddag

Fredag eftermiddag må gerne være lidt mere afslappet derhjemme end de andre dage. Spil noget høj musik, lav popcorn, spis en kage eller drik en Coca Cola.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...