VMS Group kommer til Skagen

0
Daglig leder af VMS Groups nye værksted i Skagen bliver Claus Hald. Værkstedet åbnede den 1. november.pr-foto
VMS Group i Frederikshavn åbner et satellitværksted på havnen i Skagen

Basen er i Frederikshavn, og der er allerede afdelinger i både Norge og Brasilien. Nu udvider VMS Group A/S, tidligere Vestergaard Marine Service, endnu engang. Denne gang med åbningen af et værksted i Skagen.

Værkstedet, der ligger centralt på havnen i Skagen, åbnede 1. november. Herfra tilbyder VMS Group reparation og vedligeholdelse af alle typer dieselmotorer, turboladere, gear og propeller, ligesom der ydes service til både skibe i havn samt re­parationer under medsejlads – herunder on-site maskinering. På værkstedet er der desuden mulighed for maskinering, opretning og specialsvejsning.

– Med afsæt i mange års erfaring og faglig ekspertise yder VMS Group hurtig og fleksibel service 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Udover de øvrige kompetencer kan VMS Group også tilbyde totalløsninger med levering af kom­ponenter, service, design, projektering og projektledelse, lyder det fra firmaet.

Etableringen af endnu et nordjysk værksted skal ses i lyset af planerne om en havneudvidelse i Skagen, og det potentiale, der findes heri, blandt andet et øget behov for maritim service.

Her passer VMS Group perfekt ind i havnens vision om “One Stop Shop”. Samtidig sikres endnu bedre tilgængelighed for virksomhedens kunder blandt rederier og fiskerflåden i Norge og Sverige.

Med domicilet i Frederikshavn har VMS Group en betydelig styrke og mulighed for backup blot 40 kilometer fra Skagen.

– Vi er 115 mand i Frederikshavn, hvor vi også har både lager og 4000 kvadratmeter værksted. Fra vores lager kan vi på kort tid servicere vores kunder med reservedele i høj kvalitet og til konkurren­cedygtige priser. Og vi kan rykke hurtigt ud, når der er behov for øget mandskab, siger driftsdirektør i VMS Group, René Thorhauge, der selv er skagbo.

Det nye værksted ligger centralt på havnen i Skagen – nærmere bestemt Vestre Strandvej 13 – med let til­gang til havnens faciliteter og med mulighed for samarbejde med andre lokale aktører indenfor maritim service og industri – et samarbejde, som VMS Group allerede igennem mange år er kendt for at prioritere højt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close