Veteranbiler til købstadsjubilæum og til Skagen

0
Denne Opel fra 1910 tilhører familien Fasterholt, der deltager med tre generationer. De kommer også med en Buick fra 1922.
Der bliver masser af nostalgi og noget at kigge på for alle bilentusiaster, når “Styrkeprøven” kommer til Frederikshavn i starten af august.

Styrkeprøven er et årligt, skandinavisk træf for veteranbiler, der alle er fra før 1926.

De yngste veteranbiler er 93 år gamle og de ældste mere end 100 år. En Cadillac fra 1903 løber formentlig med titlen som løbets ældste automobil.

Løbet går på skift mellem de skandinaviske lande, og i år har Dansk Veteranbil Klub Nordjylland fået værtskabet, der bliver en del af fejringen af Frederikshavns 200 år som købstad.

De historiske biler, omkring 100 i alt, kommer til Frederikshavn torsdag 2. august og løbet slutter søndag 5. august.

Bilerne får base på Paradiskajen og deltagerne bliver indlogeret i gåafstand, på Hotel Scandic The Reef.

Udover de flotte veteranbiler deltager en håndfuld veteranmotorcykler.

På udflugt til Skagen

Fredag tager deltagerne i Styrkeprøven på tur til Skagen, hvor de vil kunne ses bag auktionshallen.

Turen nordpå går ikke ad hovedvejen men via mindre befærdede veje gennem Tolne, Mosbjerg og Råbjerg, inden de rammer Skagensvej ved sidste tilkørselsvej.

Tilbage i Frederikshavn igen er der middag og jazzmusik på The Reef med Malurt Sweet Lips.

Lørdag går turen så sydpå. Til Voergaard Slot.

Igen via små veje gennem bakkerne syd for Frederikshavn.

På hjemvejen gør veteranbilerne holdt på Sæbygaard Slot, hvor der er kaffepause.

Og deltagerne kommer om eftermiddagen også omkring Bangsbo Fort.

Fest på The Reef

Uggerhøj er med som support med en servicebil og stiller også værksted og mekanikere til rådighed, hvis uheldet skulle være ude.

Lørdag aften er der festmiddag og underholdning på badehotellet, hvor Muel Skinners Skiffle spiller op.

– Vi glæder os til at være værter i Frederikshavn, siger Thorben Damsgaard og Kræn Hjortlund, der er med i løbsledelsen sammen med Dorte Stadil.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close