Vandrefestival i Skagen går igen

0
Sidste år gik Skagen Vandrefestival af stablen for første gang.Privatfotos
Sidste år gik Skagen Vandrefestival af stablen for første gang.

Det blev en weekend i strålende solskin med mange glade vandrere og sociale arrangementer, som blev afsluttet med festaften lørdag. Med cirka 100 deltagere var arrangørerne godt tilfredse.

Derfor gentager de succesen i år og dato for arrangementet er sat til den 7.-9. september 2018.

Vandring er generelt meget godt for dit helbred, både fysisk og psykisk, og Skagen Vandrefestival lægger stor vægt på at der skal være noget for alle.

Sidste år var der deltagere i alle aldre og arrangørerne håber, at det samme bliver tilfældet i år.

– Det giver en god dynamik også rent socialt, og derfor er der mange forskellige ture at vælge mellem, siger Marian Jacobsen, salgschef hos Skagen Strand.

– Det skal heller ikke være krævende at komme i gang og derfor behøver man ikke det store forkromede udstyr. Fornuftigt fodtøj og påklædning tilpasset vejret er nok, fortsætter hun.

Turene foregår i det smukke nordjyske landskab – på heder, langs kysten, Milen og Grenen. Alle ture er med lokalkendte guider, som giver mulighed for at se og opleve de kendte og unikke områder på en anderledes måde.

Og det er ikke tilfældig at september måned er valgt til arrangementet.

– Denne tid på året byder tit på rigtig godt vejr og så er der noget med de smukke farver og den særlige friske luft, som gør det ekstra attraktivt at være ude i naturen, siger Marian.

Som sidste gang kan man frit vælge hvad man vil deltage i. Man behøver ikke være med hele weekenden og man tilmelder sig de ture og sociale arrangementer man ønsker.

Skagen Strand Hotel og Feriecenter byder på en særlig festivalpris for de, som ønsker at bo lige der hvor det hele sker. Alle ture går nemlig herfra og bespisning samt festaften finder sted i Restaurant Skagen Strand.

Festivalen arrangeres af Skagen Strand Hotel og Feriecenter i samarbejde med Naturstyrelsen, Frederikshavn kommune, Dansk Vandrelaug, Frederikshavn Fodslaw og Freelance naturvejleder Villy K. Hansen.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close