Stort antik- og trend marked

0
14-15. juli arrangerer Lindquist Antikmarkeder et stort antik- og trendmarked i Skagen.Privatfotos
I weekenden 14-15. juli arrangerer Lindquist Antikmarkeder et stort antik- og trendmarked i Skagen Kultur og Fritidscenter.

34 udstillere fra Jylland og Fyn fylder i de dage den store hal med møbler, glas, porcelæn, smykker, spændende småting, tidens trend og meget mere.

Der vil også være gratis vurdering af effekter.

– Vil du gerne vide mere om værdien af dine guld og sølvting, så vurderer Sølv Skov gerne effekterne, lyder det.

Fra Vodskov kommer Antik Basaren med mange sølvsmykker, sølvbestik, mønter og pengesedler.

Fra Ålborg kommer Frits Vilger med en meget speciel maritim samling, bestående af nathus, flaskeskibe, kompasser og meget mere.

Fra Hobro kommer Ting fra Dengang med mange spændende almue møbler og småting fra Danmark og Sverige.

Fossile Smykker kommer med fossiler, der er mere end 1 million år gamle.

En anden udstiller er lige kommet hjem fra Frankrig med en masse religiøse figurer, krucifikser og mange finurlige småting.

– Står man og mangler en figur fra Den Kongelige Porcelænsfabrik eller Bing og Grøndal er der gode muligheder for at finde den på udstillingen, oplyser John E. Lindquist.

– Mangler man ligeledes nogle dele til sit kaffe- og spisestel eller har man mistet dele til sit sølv- eller plet bestik, er der ligeledes store muligheder for at finde det på udstillingen. Det er 9. gang at Lindquist Antikmarkeder arrangerer en udstilling i Skagen, og vi håber igen i år på stort besøg, så vi kan komme tilbage til Skagen hver sommer.

Familien Lindquist har arrangeret mere end 240 udstillinger gennem de sidste 20 år. Udstillingen er åben lørdag 10-17 og søndag 10-16, og der er en mindre entre, mens børn under 14 år gratis.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close