Stor korkoncert på Kappelborg

0
Klitkorets er med søndag 15. april til den store korkoncert.Arkivfoto: Martin Damgård
Musikskolen i Frederikshavn Kommune arrangerer søndag 15. april klokken 15 til cirka 17.30 korkoncert på Kappelborg.

Billetten koster en 50’er og beløbet går ubeskåret til fx en sommerudflugt til Fårup Sommerland for herboende flygtninge og deres børn.

Flygtningene vil servere prøver på mad fra de lande, de kommer fra. Der er ingen pris på maden. Derfor bestemmer koncertgængerne selv, om de vil betale og i givet fald hvor meget.

Musikskolen er i gang med at skabe en tradition for, at der hvert år arrangeres en velgørenhedskoncert et sted i kommunen, i år i Skagen.

Programmet er varieret og tæller følgende kor: Ældresagens Sangkor fra Sæby, Fladstrandkoret fra Frederikshavn, Optimistkoret, Kor for sjov og Klitkoret, der alle er fra Skagen. Korene synger to numre hver og slutter med at synge to sange sammen.

Der bliver desuden plads til fællessang med publikum, så der bliver tale om en festlig søndag eftermiddag.

– I Røde Kors er vi taknemmelige for denne mulighed for at være sammen om sangens glæde og at kunne give flygtningenes børn mulighed for en god oplevelse, siger René Clausen, der er formand for Røde Kors Skagen.

Billetten bestilles på Kappelborgs hjemmeside. Usolgte billetter kan købes ved indgangen.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close