Støtte til sårbare forældre

0
Der er støtte til sikre bedre forældre-relationer til barnet. Modelfoto
At blive forældre kan være en stor omvæltning, særligt hvis man har haft svære vilkår under opvæksten.

I Frederikshavn Kommune kan forældrene modtage tilbuddet Minding the Baby, der har fokus på at styrke de tidlige relationer mellem forældre og deres børn.

Centralt for tilbuddet er, at forældrene lærer at sætte sig ind i barnets adfærd og lærer at håndtere barnets og deres egne reaktioner:

– Det kan være svært at forstå og handle efter et lille spædbarns signaler og adfærd, særligt hvis som forælder selv har haft en svær opvækst. Gråd kan eksempelvis tolkes som en bevidst handling fra spædbarnets side på at gå imod forældrene og irritere dem, selv om spædbarnets gråd sikkert er et udtryk for sult eller utilpashed.

– Ved at anvende Minding the Baby oplever vi, hvordan vi allerede i graviditeten kan være med til at forebygge og afhjælpe, at der opstår en dårlig relation mellem forældrene og barnet, siger Susanne Nilsson, der er en af de to medarbejdere, der er en del af Minding the Baby-indsatsen i Frederikshavn Kommune.

Minding the Baby tilbuddet gives allerede i graviditeten og frem til udgangen af barnets andet leveår.

Tilbuddet er baseret på ugentlige hjemmebesøg, hvor et team bestående af en sundhedsplejerske og en socialrådgiver giver individuelle samtaler og rådgivning til familien

Den A.P. Møllerske støttefond har bevilliget 17,7 mio. kr. til udbredelsen af metoden i Danmark, således at metoden afprøves i syv andre danske kommuner over de næste seks år. I alt forventer kommunerne, at cirka 200 familier vil få hjælp gennem indsatsen.

Kommunernes indsats vil blive fulgt tæt, idet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vil foretage en større evaluering af, hvorvidt Minding the Baby tilbuddet gør en forskel for børnefamilierne- også når der sammenlignes med de eksisterende forebyggende og tidlige indsatser over for sårbare forældre.

I Frederikshavn Kommune er det en glædelig nyhed, at der nu er flere kommuner, der kommer til at tilbyde Minding the Baby.

– Vi ser frem til at kunne samarbejde og erfaringsudveksle med andre danske kommuner om at udvikle Minding the Baby metoden i en dansk sammenhæng og til at få et fagligt netværk, siger Birgitte Cortz Ammitzbøll, teamleder af sundhedstjenesten i Frederikshavn Kommune.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close