Stafet for livet i smukke toner

0
Oktogon er klar 19. april.
Velgørenhedskoncert i Abildgård Kirke

Torsdag 19. april holdes den årligt tilbagevendende velgørenhedskoncert “Stafet for livet”.

Det sker i Abildgård Kirke kl. 19.30.

Det er lidt tidligere ned det plejer – og skyldes ensynet til de mange medvirkende kor, der for de flestes vedkommende afsluttes ved udgangen af forårsmånederne.

Ellers afvikles velgørenhedskoncerten på sædvanlig vis.

Mange kor, lokale musikere, alsidigt program, forfriskning i pausen, omvendt entré og sidst men ikke mindst en lokal kendis som konferencier.

– Vi er stolte over at borgmester Birgit Hansen med begejstring har sagt ja til at guide os gennem årets “Stafet for livet 2018” koncert, siger organist Søren Rasmussen.

Koncertens første del vil være præget af korsang hvor ikke mindre end seks lokale kor medvirker.

Det gælder Frederikshavn Bykor, Fladstrandkoret, Vokalgruppen Oktogon og Abildgård kirkes Børne- og Ungdomskor.

Der bydes på Brahms Marienlieder, Forårssang af John Høybye, Gade’s morgensang af Elverskud og populære rytmiske sange. I pausen serverer støttegruppen for “Stafet for livet” en forfriskning inden det går løs med anden halvleg, der under kirkemusiker Knud Erik Thrane’s ledelse vil være mere rytmisk præget.

Der indledes med musik af Alberte og Rasmus Seebach ved Abildgård kirkes Børne- og Ungdomskor, og derefter overtager sangeren Lise Robenhagen Hjørne, der sammen med Knud Erik Thrane ved tangenterne vil delagtiggøre os i musik fra “The sound of music” og “West side story”.

Lise Robenhagen Hjørne er oprindelig fra Strandby og studerer klassisk sang ved Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Som et endeligt punktum forenes alle stemmer og musikere i den skotske folkesang: “Må din vej gå dig i møde”.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close