Sommer på Kystmuseet

0
Du kan få et udførligt program for de enkelte aktiviteter ved henvendelse til museet.Privatfoto
Aktiviteter og fordybelse i Skagens historie for hele familien

Der er masser af aktiviteter på Kystmuseet Skagen sommeren igennem.

Et stort hold af museets engagerede og dygtige frivillige medarbejdere står for spændende aktiviteter hver tirsdag og torsdag i hele juli og de to første uger i august mellem 10 og 15.

Som appetitvækker kan her nævnes, at der bl.a. er vodbinding, store vaskedag, træværksted, smagsprøver på hjemmebagte vafler og store legedag på programmet. Få præcise oplysninger om, hvad der sker på de enkelte dage ved henvendelse til museet.

Mandag formiddage i ferien kan man stifte bekendtskab med, hvordan de traditionelle salte tørfisk fremstilles, lugter og smager, når de bliver stegt eller kogt. Hvis man er heldig kan man selv prøve at rense og klargøre en fisk!

Har man lyst til at se museet og høre noget om, hvordan det var at være barn i Skagen for omkring 200 år siden, er der også rig mulighed for det. Der er nemlig guidede børneomvisninger alle hverdage kl. 12.30-13:00 i skolernes sommerferie. De nævnte aktiviteter er gratis at deltage i.

Vil man på en rundtur i byen, kører museets historiske Bedfordbus fra 1937 med gæster mandag, onsdag og torsdag kl. 11 og igen kl. 13 ved høj efterspørgsel. Museet anbefaler, at bestille billetterne i god tid ved at ringe til museet.

Museets gamle fiskekutter Hansa ligger desuden ved havnen. Her kan man i løbet af sommeren komme forbi til en snak med en skipper og evt. høre den gamle motor starte op.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close