Samarbejde om genanvendelse med fiskeindustrien

0
Frederikshavn Forsynings formand Jens Hedegaard fortalte i sin beretning om et tæt samarbejde mellem fiskeindustri, Skagen Varmeværk og Forsyningen.
Frederikshavn Forsyning har netop holdt sin årlige generalforsamling. I sin beretning talte formand Jens Hedegaard Kristensen om at et gennemgående nøgleord hos selskaberne i Frederikshavn Forsyning i 2017 har været genanvendelse. Der skal være et tæt samarbejde mellem fiskeindustri, Skagen Varmeværk og Forsyningen om kort tid sikre, at det organiske materiale i spildevand bliver omdannet til energi på Skagen Renseanlæg og via varmeværket blive til billigere opvarmning hos fjernvarmekunderne i Skagen. På den måde får fiskeindustrien renset sit spildevand til en billigere pris, renseanlægget bliver selvforsynende med energi og fjernvarmekunder i Skagen får billig og miljøvenlig varme i radiatorerne. Hos Frederikshavn Affald A/S er der igangsat planer om implementering af den nye affaldssorteringsordning, som træder i kraft fra efteråret 2018. Med den nye ordning bliver organisk og uorganisk affald opdelt. Det organiske affald kan vi omdanne til biogas, som kan bruges til el, varme og brændstof til køretøjer. I årets beretning fortalte formand Jens Hedegaard Kristensen, at årets resultat efter skat endte i 21,5 mio. kr. mod 41. mio. kr. i 2016.

– 2017 var endnu et år, hvor Frederikshavn Forsyning med sine datterselskaber sikrede kunderne i Frederikshavn Kommune forsyninger til stabile og lave priser, understregede Jens Hedegaard i sin beretning.

Selskaberne, der hører under Forsyningen, er alle drevet efter “hvile i sig selv” princippet.

Det betyder, at hvert selskabs økonomiske overskud forbliver i selskabet og indgår i de følgende års drift, anlæg eller tilbagebetales til selskabets kunder i form af ekstraordinære prisnedsættelser.

Der er derfor ingen, som trækker penge ud af selskaberne til andre formål eller til de andre selskaber.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close