Rugbrødet spiller hovedrollen på frokostbordet

0
46 % af danskerne spiser rugbrød dagligt.pr-foto
46 procent af danskerne spiser rugbrød dagligt. Det viser en ny YouGov analyse foretaget for Fuldkornspartnerskabet.

Den viser samtidig, at der er en overvægt af daglige rugbrødsspisere blandt den ældre del af befolkningen:

– 72 % af befolkningen over 65 år spiser rugbrød hver dag og blandt de 50-64 årige er det 61 %. Billedet ser anderledes ud blandt de 35-49 årige, hvor 37 % spiser rugbrød dagligt, mens det kun er 27 % af de 18-34 årige, siger Rikke Iben Neess kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet og fortsætter:

– Rugbrød er en rigtig god kilde til fuldkorn. Derfor har vi en fælles opgave i at få yngre generationer til at vælge rugbrødet til fremfor pizzaerne og burgerne.

Fuldkornspartnerskabet arbejder på at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Partnerskabet består af Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og en række fødevarevirksomheder.

Det officielle kostråd anbefaler, at vi spiser mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer til en portion havregryn og 1 skive rugbrød om dagen.

Når man spørger danskerne, hvilket pålæg de foretrækker, er det klassikerne der dominerer. Æg, leverpostej, spegepølse og rullepølse er blandt favoritterne, når danskerne skal vælge pålæg til rugbrødet.

Ifølge den nye YouGov analyse foretaget for Fuldkornspartnerskabet foretrækker 60 % af danskerne nemlig at putte æg på deres rugbrød og 59 % vil gerne have kødpålæg. 53 % danskere foretrækker en skive ost, og 50 % foretrækker en mad med leverpostej.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close