Råvildtet trives på Grenen

0
Her er et rådyr i gang med at guffe i sig i haven ved Krøyers Hus.
Er det store naturprojekt LIFE Hulsig Hede skyld i, at der ses mere råvildt på veje, inde i Skagen by og i byhaverne?

Gennem de senere år er der set flere rådyr på veje, i byen og i villahaver. Er det naturprojektets skyld? Fjernes der nu så megen skov og træbevoksning, at dyrene så at sige bliver hjemløse? Er den uro, der skabes, når maskinerne arbejder med til at fordrive råvildtet fra Grenen, ud på vejene og ind i Skagen by?

Det er nogle af de spørgsmål, der tid efter anden bliver rejst.

Lad os se lidt på, hver der egentlig sker:

Råvildtbestanden på Grenen er gennem mange år vokset – også før naturgenopretningen blev påbegyndt.

Rådyret er en af de dyrearter i Danmark, som er allermest tilpasningsdygtigt. Man kan træffe råvildt næsten overalt: I skov, på hede, i klitter, åbne arealer og sågar i bebyggede områder. Råvildtet vænner sig hurtigt til menneskelige aktiviteter.

Når bestanden stiger i antal, vil et naturligt resultat være, at flere dyr kommer ud på menneskers enemærker og derfor bliver set. Nogle dyr kommer i konflikt med trafikken og bliver desværre dræbt ved påkørsel. Råvildtet opdager, at der i menneskenes haver vokser urter (blomster), som er lækre og uimodståelige delikatesser. Derfor er mange haveejere grænsende op til naturarealerne på Grenen de “lykkelige” besøgsværter med indbygget traktement for råvildtet.

Fjernelsen af træbevoksninger på Grenen har næppe nogen virkning på, om råvildtet ses mere udenfor dyrenes kerneområder. Naturgenopretningen har indtil videre kun berørt ca. 22 % af naturarealerne på Grenen.

Store områder mod nord samt vest for Batterivej er urørte og udgør effektive skjule- og væresteder for vildtet. Rydninger kan endog være til gavn. Den mørke, døde skovbund erstattes af opvækst af urter og græsser, som danner fødegrundlag for råvildtet. Det er helt i tråd med, hvad der skete for år tilbage, da der blev ryddet trævækst på Hulsig Heder. Her blev der observeret en stigning i råvildtbestanden.

Der kan umiddelbart i forbindelse med maskindrift forekomme uro. Det kan naturligvis ikke afvises, at det kortvarigt kan medføre påvirkning af råvildtets adfærdsmønster. Så snart maskiner er borte, vil situationen stabilisere sig, og dyrene vender tilbage til det sædvanlige adfærdsmønster.

Er der da ingenting, der kan bringe råvildtet i panik?

Jo – støjende mennesker færdsel. Råvildtet har en indbygget frygt for mennesker. Mennesker jager råvildtet, og mennesker er i det hele taget utilregnelige for råvildtet.

Der er nu anlagt flere stier på Grenen. Det medfører mere menneskelig aktivitet. Stierne i sig selv skaber ikke problemer for råvildtet. Det værste er løse hunde. En jagende hund skaber panik hos råvildtet. Så er landevej, villahaver og endog vand ingen hindring for flugten.

Hvordan får man råvildtet at se? Bevæger man sig stille og diskret i på spor og stier i naturen, typisk morgen og aften, er der gode chancer for at se råvildt. Tag er kikkert med og nyd synet af denne prægtige lille hjorteart.

Tekst og fotos: Karsten Frisk, Naturstyrelsen

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close