Oplevelsesrig forårsopvisning i Ålbæk

0
Forårsopvisning i Ålbæk. Foto: Peter Jørgensen
Det blev til en oplevelsesrig dag da Aalbæk Idrætscenter dannede rammerne om den årlige gymnastikopvisning.

Efter en flot indmarch bød konferencier Jonna Højen, velkommen til en fyldt hal, og præsenterede den hemmelige gæst der traditionen tro skulle holde velkomsttalen. Det var i år Knud Bilde, der er kendt for sit engagement i mange sammenhænge.

Knud Bilde fortalte om sin tid som gymnastiklærer, og om det fællesskab som gymnastikken giver, og samtidig giver motion og velvære. Knud Bilde ønskede derefter alle et godt stævne hvor de mange gymnaster i de næste par timer skulle vise deres forældre, bedsteforældre og venner, flot gymnastik med bevægelser til intensive rytmer, fantastiske spring, og smuk og yndefuld dans.

Efter fællessangen var Det første hold på gulvet var sammensat af Fitness4women og Kangoo Jump fra Frederikshavn, der med deres helt specielle fodtøj gav en forrygende start på eftermiddagen program. Derefter skulle det yngste hold, som var et forældre/barn hold, vise Tumlastik, men de små var midt i deres eftermiddagslur, så i stedet kom Vildbasserne på gulvet, og viste stolt hvad de kunne foran de mange besøgende. Derefter fulgte det ene flotte opvisning efter den anden. Linedancere, Squaredancere, fantastiske spring og flot dans til inciterende musik. Også de mindste var senere vågnet af middagsluren og kom på gulvet, hvor viste tumlastik, og krumspring, sammen med deres forældre.

Aalbæk Idrætsforenings Gymnastikforening har 150 gymnaster fordelt på tolv hold, der spænder over alle aldersgrupper, fra Tumlerne som er de helt små til Zumba og Squaredance, som er de voksne.

Efter de flotte opvisninger blev eftermiddagen rundet af med medaljeoverrækkelse, og med påskønnelse til de personer, og medlemmer der havde gjort sig særlig fortjent. Alle holdende fik flotte medaljer i glas, der var fremstillet af glaskunstner Christine Bilde. Isabel, Mia og Tinus fik overrakt det særlige isbjerg i glas for, at have været med i gymnastikforeningen i 5. sæsoner.

En særlig tak var der til Aksel Pedersen, der udover at blive udnævnt til æresmedlem, også fik overrakt et stort isbjerg i glas, af gymnastikforeningens formand Lise Lotte Bach.

Med et stort tak til de mange gymnaster og besøgende, for den store opbakning der er til Aalbæk Idrætsforening Gymnastikforening, kunne de mange gymnaster og gæster gå hjem en stor oplevelse rigere.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close