Nye biler til hjemmeplejen

0
Gruppeleder i Frederikshavn Kommune, Kirsten Jensen, glæder sig over, at de ansatte i hjemmeplejen får nye biler - en Kia Venga. Foto: Kim Dahl Hansen
– Det er jo et arbejdsredskab, så det er dejligt at få en ny bil. Samtidig er den her model højere, hvilket betyder meget for kroppen, når man i løbet af en dag stiger ind og ud rigtig mange gange.

Sådan siger Anni Christensen, der arbejder i hjemmeplejen i Frederikshavn Kommune.

Hun var en af de medarbejdere, der netop har fået en ny bil.

I fire år har den kommunale hjemmepleje kørt VW Polo, og nu er det blevet tid til en udskiftning.

I alt har Frederikshavn Kommune leaset 77 nye Kia Venga, og det er Uggerhøj i Frederikshavn, som har sørget for leveringen.

Gruppeleder Kirsten Jensen oplyser, at medarbejderne denne gang har ønsket sig en bil, som var højere end forgængeren, så slidskader på kroppen kan minimeres.

Kommunens nye dieselbiler kører 23 kilometer på literen og er blandt andet udstyret med hjertestarter, bakkamera og drejesæde.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close