Ny flot bro over Knasborg Å

0
Den nye bro er lavet af firmaet Woodways. Der er brugt hårdttræ til selve broen og stolperne er i robinie. Begge dele er certificeret og har lang holdbarhed og dermed skulle der være mulighed for en velfungerende bro i mange år fremover. Privatfoto.
En Ny flot bro i Ålbæk Klitplantager giver god anledning til forårsgåture. I Ålbæk Klitplantage har vandremulighederne været indskrænkede hen over vinteren, da den gamle gangbro over Knasborg Å på Plantørstien brød samme og endte med at falde i åen. Nu er den nye bro på plads og dermed kan man igen gå blå rute på knap 4 km. startende fra p-pladsen ved Jægerhyttevej. Ruten følger på en lang strækning Knasborg Å, hvor man kan nyde synet og lyden af det strømmende vand samt det liv af bl.a. fugle, der følger med åen. Er man til en længere travetur kan blå rute kombineres med gul rute som fortsætter længere mod vest og bl.a. passerer Gårdbo Egekrat og Stensletterne.

Skovfoged i Naturstyrelse Helene Overby fortæller, at den nye bro på Plantørstien er flyttet ca. 20 meter mod øst i forhold til den gamle placering.

– Grunden til at den gamle bro gik til er, at åens forløb flytter sig og vandet eroderede den ene brink væk lige under broen, hvilket fik broen til at knække. Hver gang der er ekstra meget vand og åen løber over sine bredder oversvømmes desuden et stort areal inklusiv stien lige nord for broen. Den nye placering af broen er lidt vanskeligere at komme til da man skal over en lille klit men vi håber, at broen til gengæld vil kunne passeres en større del af året – også ved oversvømmelser – og at åløbet er stabilt ved den nye placering, siger Helene Overby.

Den nye bro er lavet af firmaet Woodways. Der er brugt hårdttræ til selve broen og stolperne er i robinie. Begge dele er certificeret og har lang holdbarhed og dermed skulle der være mulighed for en velfungerende bro i mange år fremover.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close