Ny aktivitet blev indviet i Ålbæk: KROLF

0
Laila Jensen var den første gæst, der efter indvielsen fik slået kuglen i hul. Foto: Peter Jørgensen
Aalbæk Kulturhus åbnede Kristi Himmelfartsdag op for en ny aktivitet i Aalbæk: KROLF

Den nye udendørs aktivitet i kulturhusets have, blev indviet af byrådsmedlem Bjarke Dyhr Lynnerup, Aalbæk, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og Distriktsudvalget.

Banen er en 12 hullers bane, og spillet Krolf, er en krydsning af kroket og golf. Udstyret er fra kroket, en kroket-kølle med forstærket hoved og kroketkugler og som i golf huller man skal skyde kuglen i på færrest mulige slag.

– Krolf er en aktivitet for alle og kan spilles af alle i alle aldre. Det er et hyggespil i lighed med minigolf. Kom meget gerne 10. maj og se, hvad kulturhuset og krolf kan tilbyde byens borgere og hør om spillet, lyder opfordringen fra Ole Svendsen.

Bjarke Dyhr Lynnerup, der er født og opvokset i Ålbæk, roste initiativet og sagde, at det er vigtigt at man finder sine egen aktiviteter, der gør byen speciel.

Idéen til at indføre det i Aalbæk kommer fra Marianne og Ole Svendsen.

Spillet er opfundet i Danmark, og det er efterhånden blevet en meget udbredt aktivitet rundt om i landet. Der er både danmarks- og verdensmesterskab i krolf.

Krolf udvalget under Aalbæk Kulturhus, består af Henrik Thomsen, Henning Nielsen, Torben Larsen og Ole Svendsen.

– Det er et godt supplement til byens øvrige tilbud og var en oplagt aktivitet til de lokale, fortæller Ole Svendsen, der fortsætter: – Men også et godt tilbud til alle de turister, der kommer til byen.

Udover krolfudstyr og et skur til opbevaring af udstyret, er der investeret i en robot græsslåmaskine, der kører om natten.

Kulturhuset har lavet det som selvbetjening, det vil sige, at i skuret tager man selv udstyret, udfylder et kort med, hvor mange der spiller og vedlægger en brugerbetaling. Kulturhuset har sat en brugerbetaling på 10 kroner pr. spiller pr. spil, og for børn under 12 koster det 5 kr.

Spillereglerne er hængt op i skuret på dansk og senere på andre sprog. Krolf banen er åben dagligt fra 10 til 21.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close