Nordjyske Bank i Skagen kårer godt naboskab

0
Allan Kastor Andersen, afdelingsdirektør i Nordjyske Bank i Skagen: Sidste år var vi enormt overraskede over, hvor mange villaveje der gemmer på gode historier og har et sammenhold udover det sædvanlige. Foto. Nordjyske Bank,
Beboerne på villavejene i Skagen har nu mulighed for at vinde prisen Årets Villavej 2018 samt en pengepræmie på 10.000 kronerDermed ønsker stifterne bag prisen – Ejendomsmæglernes Fond og Nordjyske Bank – igen i år at sætte fokus på nabofællesskaber, og hvordan nordjyderne kan få glæde og gavn af hinanden hjemme på vejen.

Da Nordjyske Bank og Ejendomsmæglernes Fond sidste år stiftede prisen Årets Villavej 2017, var det med det formål at inspirere andre og vise de bedste eksempler på, hvad et godt og givende naboskab kan indebære.

Det viste sig at være en stor succes, da hele 312 villaveje fra hele Nordjylland indstillede sig til prisen:

– Sidste år var vi enormt overraskede over, hvor mange villaveje der gemmer på gode historier og har et sammenhold udover det sædvanlige. Derfor har vi valgt at gentage succesen i år, fortæller Allan Kastor Andersen, der er afdelingsdirektør i Nordjyske Bank i Skagen. I 2017 blev vinderen af Årets villavej fundet i Dronninglund, hvor initiativer som nabohjælp, vejfester, børnefødselsdage og ’vejkonkurrencer’ vidnede om et sammenhold på vejen udover det sædvanlige.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close