Nordjyderne går i tømrer- og murerlære

0
Den seneste opgørelse, som dækker perioden januar-oktober, viser, at der er indgået 175 flere uddannelsesaftaler i 2017 i forhold til samme periode 2016. Antallet af uddannelsesaftaler var 677 i 2016. Det tal er steget til 852 i 2017. Billedet er fra EUC Nord i Hjørring, hvor unge fra Grundforløb 1 viste, hvad de har lært det første halve år på skolen. Arkivfoto: Bent Bach
En stigning i antallet af uddannelsesaftaler på 25,8 procent i forhold til året før, og et fald i antallet af lærlinge i skolepraktik på 23,9 procent gør formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Krogh Holm, glad.

En rigtig positiv udvikling i Nordjylland, mener han

Den seneste opgørelse, som dækker perioden januar-oktober, viser, at der er indgået 175 flere uddannelsesaftaler i 2017 i forhold til samme periode 2016. Antallet af uddannelsesaftaler var 677 i 2016. Det tal er steget til 852 i 2017.

Samtidig er antallet af lærlinge i skolepraktik faldet fra 222 i 2016 til 169 i 2017.

– Vi får brug for de nye svende, når de er færdige med deres uddannelse, for der er godt gang i byggeriet i Nordjylland, siger Henrik Krogh Holm og fortsætter:

– Når vi bryder tallene ned, kan vi se, at det går fremad for stort set alle fag. Tømreruddannelsen har en fremgang på næsten 30 procent og færre i virksomhedspraktik, men det er også glædeligt, at flere er kommet i gang med en uddannelse til anlægsstruktør, for virksomhederne efterspørger lærlinge på dette område.

Opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af uddannelsesaftaler inden for bygge- og anlæg i perioden januar-oktober 2017 er 6.896. Det er 877 flere aftaler end samme periode året før, og det svarer til en stigning på 14,6 procent.

Denne udvikling skal ses i relation til den generelle negative udvikling blandt erhvervsuddannelser, der viser et fald på 1.936 uddannelsesaftaler. Dermed går erhvervsuddannelserne samlet set tilbage på trods af den fine fremgang inden for bygge- og anlæg.

I perioden er antallet af lærlinge i skolepraktik inden for bygge- og anlægsbranchen på landsplan faldet med 214 elever. I 2016 var der 1.369, i 2017 var det faldet til 1.175. Et fald på 15,4 procent.

Del

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close